Essay om løgn på de sociale medier

  • HHX 1. år
  • Dansk A
  • 10
  • 5
  • 1977
  • PDF

Essay om løgn på de sociale medier

Dette er et essay om løgn, manipulation og selviscenesættelse på de sociale medier. Essayet diskuterer synspunkterne i DR's dokumentar "Bag om Kemoland-dagbogen" og Anne Kirstine Cramons artikel "'Kemoland' - en løgnehistorie", begge fra 2015

Lærers kommentar

Flot sprog. Få helt styr på kommaerne. Undgå talesprogsord som ”altså”.
Rigtig flot opgave!
Arbejd med din afslutning, så din flotte opgave bliver rundet af på lige så fin vis, som den indledes.

Uddrag

Den nemmeste måde at få et succesfuldt liv
En ting man med sikkerhed kan sige er, at alle har prøvet at blive løjet for eller blive manipuleret med. Specielt da jeg var barn, var løgne en normal ting der fløj rundt mellem folk. Jeg indrømmer gerne, at jeg selv gik rundt og løj om de mærkeligste ting. Det var alt fra at sige til mine forældre at jeg allerede havde børstet mine tænder, til at fortælle mine venner at mine forældre havde vundet i lotto. Som barn vidste man ikke bedre. Hvad jeg ikke anede var at løgne først og fremmest kunne gøre folk kede af det og sure, men også lede til problemer. Selvom vi ikke ønsker det, kan vi ikke lade være med at lyve. Vi lyver alle til hinanden, fra småt til stort. Det kan være af forskellige årsager, det kan f.eks. være af kærlighed eller for underholdningens skyld. Til tider kan det derfor være svært at skelne mellem virkelighed og fiktion. Men hvordan definere vi egentlig virkelighed? Er det hvad vi selv oplever, vi ser som virkelighed? Eller er det hvad vi får fortalt af diverse medier i avisen og tv'et?

Hvis en journalist skriver et nyhedsindslag om f.eks. dårlige levevilkår i tøjindustrien i Bangladesh, bliver der automatisk fravalgt et motiv. Vi får derfor ikke det fulde perspektiv. Så hvordan kan vi stole på hvad vi får fortalt? På samme måde får man kun en del af perspektivet på de sociale medier. I takt med teknologiens udvikling er der åbnet sig et helt nyt univers af muligheder inden for løgne, manipulation og selviscenesættelse. Der findes nu adskillige sociale medier, der er så let tilgængelige og nemme at fuske med, at stort set alle kan gøre det. Det er nemt at iscenesætte sig selv som en man slet ikke er. Det kan gøres ved hjælp af billeder fra en situation, der illustrer den man ønsker at være, eller det liv man ønsker at have. Det kan f.eks. være at man kun uploader billeder af sig selv, hvor man smiler, og underbygger billederne med inspirerende tekster. Ude fra vil man derfor virke som en person udelukkende med glæde, men hvad man ikke ser på billederne, er alle livets nedture. Man kan dog stadig ikke sige at billedet og teksterne lyver, de viser bare ikke det fulde perspektiv af virkeligheden.

Nu om dage iscenesætter alle sig selv på de sociale medier i en højere eller mindre grad. Det er næsten umuligt ikke at gøre. Som oftest ligger... Køb adgang for at læse mere

Essay om løgn på de sociale medier

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.