Analyse af Jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk og Nå, nok om mig

  • HHX 3. år
  • Dansk A
  • 12
  • 4
  • 1554
  • PDF

Eksempelbesvarelse: Analyse af Jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk og Nå, nok om mig

I analysen sammenlignes de to artikler "Nå, nok om mig" og "Jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk" skrevet af henholdsvis Vincent F. Hendricks og Malene Charlotte Larsen. Dermed besvares opgave 3 eksamenssættet i Dansk A den 12. august 2016, som havde denne opgaveformulering:

3 Analyse
Foretag en sammenlignende analyse af ”Nå, nok om mig, hvad med dig; hvad synes du om mig?” og ”Jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk” med særligt fokus på argumentation og sproglige virkemidler.

Denne analyse er et eksempel, som er udarbejdet af Studienet.

Uddrag

Facebook, Instagram, Snapchat, Twitter, ASKfm, Jodel. Listen med sociale medier, hvor mange unge dagligt er aktive, er lang. Identitetsdannelse er noget andet i dag, end det var for blot ti år siden, og ifølge Vincent F. Hendricks er vi i dag styrede af, hvad andre mener om os. I artiklen ”Nå, nok om mig”, som blev udgivet i Politiken den 18. juli 2015, skriver han: ”I hele fremstillingen af 'online-mig' leveres, hvad jeg regner med, at andre kunne finde spændende om mig. Men så er det jo ikke mig længere”. Malene Charlotte Larsen ser anderledes på problemstillingen. Hun er skribenten bag en artikel med titlen ”Jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk”, som blev bragt i Information den 2. august 2012. Hun skriver, at ”identitetsdannelsen i høj grad er et fælles, socialt projekt for brugerne”. I denne opgave vil jeg sammenligne teksterne med fokus på argumentation og sprog og derefter diskutere emnet.

I ”Nå, nok om mig” er hovedsynspunktet, at vi er i gang med at sige farvel til idéen om, at mennesket er selvbestemmende. Hendricks påpeger at vi blindt stoler på, at anerkendelse socialt kan komme fra sociale medier. Men det er et problem, for ifølge ham er vi ikke os selv på sociale medier. Vores gøren og laden afhænger nemlig af, ”hvad man selv tror, alle andre synes er interessant”. Anderledes forholder Larsen sig til det i ”Jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk”. Hun påpeger, at vores identitetsdannelse på sociale medier faktisk i høj grad handler om at vise sit offline liv: ”Statusopdateringer handler i høj grad om det samvær, man har offline”. Med den online selvfremstilling er unge mennesker i høj grad afhængige af hinanden. Identitetsdannelsen er blevet ”et fælles projekt”.

Karakteristisk for argumentationen i begge artikler er det, at de indeholder mange etos-appeller... Køb adgang for at læse mere

Analyse af Jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk og Nå, nok om mig

[1]
Bedømmelser
  • 11-04-2017
    Givet af HHX-elev på 3. år
    rigtig god rød tråd gennem hele analysen