Essay om individ og fællesskab

Uddrag

Vi lever i en tid, hvor vi i stigende grad bliver mere og mere individualistiske, og i en tid, hvor der skal træffes mange beslutninger. Disse beslutninger er afgørende for, om vi opnår den lykke, som vi alle stræber efter. Spørgsmålet er, om vi er i stand til at træffe disse beslutninger på egen hånd. Lad os nu sige, at vi var det - hvem skulle så bekræfte os i dem? For vi har vel alle brug for, at blive bekræftet i de beslutninger vi tager, og i de ting vi foretager os - eller hvad?

Vi fokuserer nemlig alle meget på at fremstå som selvstændige individer i dag, men spørgsmålet er, om vi så glemmer, at vi også har brug for at være en del af et fællesskab. For måske er individ og fællesskab ikke så forskellige størrelser alligevel, og måske er de afhængige af hinanden. Måske handler det i virkeligheden bare om, at der skal findes en balance mellem den følelse, der opstår, når man er en del af et fællesskab og på egen hånd. Men det er måske alligevel ikke så let? For hvornår skal vi lade os gå på af andres meninger og holdninger, og hvornår skal vi udelukkende fungere som selvstændige individer?

Når vi oplever den stigende individualisering, betyder det så ikke blot, at vi er blevet mere frigjorte uden behovet for længere at færdes i flok? Alligevel dyrker det individualistiske individ en længsel efter at være en del af noget. Når jeg'et fortæller beretninger om eget liv, så bliver det ofte personificeret gennem et man. Som Tenna Ida Udesen skriver i kronikken, “Min generation savner et “vi”, ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind