Empirisme
Introduktion
Empirismen er en af de to store skoler inden for erkendelsesteorien. Det grundlæggende træk ved empirismen er, at den ser sanserne som den primære vej til erkendelse. Nøglen til at forstå verden omkring os er altså at undersøge den med sansernes hjælp.
Fornuften kan dog også spille en rolle i erkendelsen, men fornuften har først noget at arbejde med, når sanserne har indhentet materiale til den. I en berømt formulering fra empiristen John Locke er bevidstheden i udgangspunktet blot en ‘blank tavle’ (tabula rasa), som først får indhold, når vi begynder at bruge sanserne.
Fordi empirismen siger, at al erkendelse i udgangspunktet kommer fra sanseerfaring, så har nogle empiristiske filosoffer været skeptiske overfor folk, der har hævdet at kunne erkende ting, som ikke kan sanses (fx Guds eksistens eller andre religøse ‘sandheder’). David Hume var fx kendt for sin religionskritik.
Empirismen bliver typisk sat i kontrast til rationalismen.
Empirismens primære metode er induktion
Ifølge empirismen er sanserne den primære vej til at opnå erkendelse om vores omverden. Mere specifikt k...