Ekspeditionen til verdens ende | Analyse

Uddrag

Moder Jord har været her meget længere end os alle sammen til sammen. I dag mener vi, at hun er 4,6 milliarder år gammel. Istider går og kommer, og for knap 12.000 år siden sluttede den sidste. Mennesket er kun en brøkdel af historien, men i denne tid er der alligevel noget der tyder på, at vi selv påvirker naturen og vores forhold til den. Daniel Denciks dokumentarfilm ”Ekspeditionen til verdens ende” fra 2013 viser et møde mellem mennesket og noget af jordens mest barske og storslåede natur. Vi følger skibet Activs rejse til det nordøstlige Grønland med forskere og kunstnere ombord. I et uddrag af filmens begyndelse ser vi besætningen ankomme og gå i gang med arbejdet. Det bliver et møde, der viser store kontraster mellem mennesket og naturen, og som skaber rum for en tanke eller to hos seeren. Er mennesket ubetydeligt i forholdet til naturen?

Filmens hovedplot er, at en gruppe forskere og kunstnere ankommer til Grønland som en del af et projekt. Hovedplottet er bygget kronologisk op, men filmen indeholder også interviews med nogle af forskerne. Et sejlskib bryder gennem isen på havet for at komme ind til land. Man ser i den første del af filmen besætningsmedlemmerne på skibet, mens de arbejder og hører musik (00:00-02:12). De sejler det sidste stykke ind til land i mindre gummibåde, og da de går på land affyrer kunstneren ved en fejl et skud med sit våben. Man ser nu gruppen hente og undersøge et stort fossil, som de fragter væk (03:31-04:59). I den næste del af filmen klippes der mellem interviews med to af forskerne og en dykker, som henter noget op fra havet (04:59-06:28)... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind