"Kvinden i buret" - Jussi Adler Olsen
- STX 2.g
- Dansk A
- 12
- 4
- 1781
Romananalyse: "Kvinden i buret" - Jussi Adler Olsen
Analyse af "Kvinden i Buret" af Jussi Adler Olsen. Opgaven er skrevet i forbindelse med et forløb om gysergenren i kombination med Freuds psykoanalyse.
Romananalysen kommer bl.a. ind på handlingsforløbet, fortællestilen, personerne, genren og tematikken.
Uddrag
”Kvinden i buret” handler om den hårdtprøvede vicekriminalkommissær, Carl Mørck, som efter en traumatisk skudepisode, der invaliderede en kollega og dræbte en anden, er vendt tilbage til sit arbejde på Politigården. Han bliver sat i spidsen for den nyoprettede Afdeling Q for ”sager under særlig bevågenhed”, og hans første sag bliver om den unge, smukke og ambitiøse folketings-politiker Merete Lynggaards forsvinden. Efter en omfattende efterforskning fem år tidligere uden resultat opgav man sagen og konkluderede, at hendes forsvinden skyldtes en tragisk drukneulykke. Da Mørck og hans assistent Assad bliver sat på sagen, dukker der imidlertid en grusom virkelighed op – Merete Lynggaard er ikke død, men er de sidste 5 år blevet holdt fanget i et trykkammer uden nogen form for menneskelig kontakt.
Carl Mørck og Assad kæmper nu en kamp mod uret, idet trykket i kammeret skal nedsættes fra 6 atmosfære til 1 atmosfæres tryk og dermed ende Meretes liv.
Bogen er bygget op af to handlingsforløb, der først krydses til sidst. Det ene er set fra Carl Mørcks synsvinkel og følger hans opklaring af sagen samt hans forsøg på at komme ovenpå efter skudepisoden. Denne del af bogen udgør langt den største og er bygget op efter en lineær spændingskurve, hvor spændingen langsomt optrappes i takt med, at sagen opklares og forbryderens motiv klarlægges... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind