Eksempel på Digtanalyse

Uddrag

Strofe fem proklamerer, at Danmark er et ”Venligt syd i Nord”(s. 5, v. 1), og her kommer Oehlenschläger ind på, at Danmark er et landbrugssamfund: ”…Ploug og Kiølen furer”(s. 5, v. 5). Meget klassisk for romantikken ligger sympatien hos landmændene, for hos dem ”svigter haabet ei”(s. 5, v. 6). Bønder ansås i romantikken som ærlige, jordbundne og gode mennesker. Hyldesten fortsætter i strofe syv, hvor den stolte jyde, altså bonden, bliver rost for sit gode hjerte og sin moral.”For venskab aaben, kold for spot”(s. 7, v. 4). Eftersom de fleste danskere på den tid netop var bønder, bliver en lovprisning af den danske bonde nærmest lig med en lovprisning af det danske folk.

Efter strofe syv begynder en ny del af digtet, en del der strækker sig til og med tiende strofe. Her sammenligner Oehlenschläger i høj grad Danmark med andre steder, og han får på denne komparative måde fremhævet det gode ved Danmark. I strofe otte lægges der ud med, at Oehlenschläger slår fast, at han ikke vil bytte Danmark for noget som helst: ”Jeg bytter Danmark ei” (s. 8, v. 1). Strofe 9 omhandler Danmarks kulturelle og videnskabelig position. Oehlenschläger beskriver her Danmark som et kulturelt og videnskabeligt land, som går en mere oplyst tid i møde. Med versene, ”Ei bragis og ei Mimers raab/ har vakt i lige strækning / et bedre fremtids Haab”(s. 9, v. 4-6), udtrykkes det, at danskerne går en strålende tid i møde. Mimer er den nordiske gud for viden, og Brage er den nordiske gud for kunst og poesi. Når samtidens håb er bedre end gudernes, må der være noget godt i vente! I sidste strofe i dette afsnit, fortælles det, at København er en god by, selvom den er lille sammenlignet med andre. Ifølge Oehlenschläger findes der ikke en bedre by ”Fra Trondhiem og til Rom” (s. 10, v 6)... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind