[0]

Socialpornografisk tv

Her kan du få hjælp til at analysere og diskutere debatindlægget “Socialpornografisk tv” af Susanne Boysen. Vi ser på synspunkterne omkring, hvordan reality-tv påvirker vores virkelighedsopfattelse. Bagefter ser vi på, hvordan skribenten, argumenterer for synspunkterne. Du kan også få inspiration til at diskutere artiklens synspunkter og teamet om reality tv mere generelt. Vi vil give forslag til gode link, du kan inddrage fra internettet. 

Opgavehjælpen er rettet mod opgave 4 fra dansk skriftlig eksamen på HF 27. maj 2016. Hvis du arbejder med artiklen på en af de andre ungdomsuddannelser, vil du også kunne finde god og nyttig hjælp i opgavehjælpen.

Diskuterende artikel om reality tv

Skriv en diskuterende artikel om, hvordan reality-tv påvirker vores virkelighedsopfattelse. Som en del af din artikel skal du redegøre for centrale synspunkter i Socialpornografisk tv (tekst 6) og karakterisere måden, der argumenteres på.  Diskuter synspunkterne, idet du inddrager andre perspektiver på debatten, som du finder på internettet.

I denne opgave skal du bruge materiale fra internettet.

Resume af teksten

Afsender: Susanne Boysen, danskstuderende
Udgivelse og dato: Udgivet i Jyllands-Posten 26. november 2011
Genre: Debatindlæg

Debatindlægget af Susanne Boysen indledes af en personlig beretning. Som 18-årig blev Boysen gravid. Det førte til, at omverdenen og især sygehuspersonalet begyndte at betragte hende som et socialt tilfælde, som behøvede offentlig hjælp. Boysen finder ud af, at deres opfattelse var styret af fordomme, som de fik fra tv-programmet “De unge mødre”.

Boysen forklarer herefter kort om indhold og temaer i “De unge mødre” og tager så fat på den egentlige diskussion. Mens producenten af programmet mener, at det er en dokumentar-serie, så kalder Boysen det for socialpornografisk tv. Hun mener, at producenterne bevidst udvælger og udnytter svage, unge kvinder til at skabe underholdende tv.

To specialestuderende har undersøgt programmets målgruppe og fundet ud af, at det hovedsageligt ses af velstillede middelklassekvinder, som både forarges og fascineres af at opleve en verden, de ikke kender. Boysen mener, det skyldes, at de nyder at se andre klare sig dårligt. 

Boysen mener, at programmet har skabt et forkert billede unge mødre i Danmark. Hun fortæller, hvordan de bliver overraskede over, at en ung mor som hende klarer sig godt. Boysen bor nemlig sammen med børnenes far, klarer sig uden offentlig hjælp og studerer på universitetet.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Socialpornografisk tv

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.