SOP om krisen i Grækenland | IØ og Historie

  • HHX 3. år
  • SRP (Historie B, International Økonomi A, SOP)
  • 12
  • 38
  • 9754
  • PDF

SOP om krisen i Grækenland | IØ og Historie

SOP, som handler om krisen i Grækenland og de reformer, som skulle gennemføres i landet. Desuden undersøges Grækenlands medlemskab af Eurosamarbejdet og de krav, som Den Europæiske Centralbank og Europa Kommissionen stillede.

Opgaveformulering

Redegør for de omstændigheder i Grækenland, som gjorde at finanskrisen gav et voldsommere stød til den græske økonomi, end det var tilfældet for det gennemsnitlige Europa.
Analysér de vigtigste økonomiske reformer i Grækenland, som følge af finanskrisen og deres betydning for den græske befolkning.
Diskutér fordele og ulemper ved at Grækenland forblev en del af eurosamarbejdet.

Studienets kommentar

Studieområdeprojekter på hhx hed tidligere studieretningsprojekter (SRP). Eksemplet her er skrevet som et SRP. Der er enkelte forskelle mellem de to opgavetyper. I dag skal du fx ikke skrive et engelsk abstract, men et resumé på dansk. De fleste krav er dog ens, så du kan sagtens bruge eksemplet til at få gode idéer til dit SOP.

Den bedste måde at bruge eksemplet er ved at bruge SOP-bogen sideløbende. SOP-bogen er opdateret på alle de nye regler, så du er sikker på at leve op til alle krav.

Indhold

Abstract 1
1. Indledning 1
1.1 Opgaveformulering 1
1.2 Afgrænsning 1
1.3 Begrebsafklaring 2
2. Metode og teori 2
2.1 Metode 2
2.2 Litteratursøgning 2
2.2.1 Kildekritik 2
3. Omstændigheder i Grækenland 4
3.1 Gældsplaget land 4
3.2 Offentlig sektor 4
3.3 Korruption 5
3.4 Ikke-konkurrencedygtig økonomi 6
3.5 Skatteunddragelse 6
3.6 Euro-tider 7
3.7 Delkonklusion 7
4. Økonomiske reformer 8
4.1 Reformer 8
4.1.1 Finanspolitisk holdbarhed 8
4.1.2 Vækst, beskæftigelse og investering 13
4.2 Konsekvenser på det humanitære område 15
4.3 Politiske konsekvenser 16
4.4 Delkonklusion 16
5. Eurosamarbejdet 17
5.1 Fordele og ulemper 17
5.3 Delkonklusion 20
6. Konklusion 21
7. Perspektivering 22
8. Litteraturliste 23
Bilag 28

Uddrag

1. Indledning
Den økonomiske krise startede i USA i midten af 00'erne og udviklede sig til en global krise. Andre lande er kommet videre og oplever økonomisk fremgang, hvorimod Grækenland fortsat er afhængig af hjælpepakker, som følges af krav om reformer. Meget skrives og siges i de offentlige medier om Grækenland og ofte med fokus på landets uansvarlighed. Man taler om ‘den græske syge' som udtryk for en enorm statsgæld og en i det hele taget ustyrlige økonomi.
Jeg har forsøgt at sætte mig ind i Grækenlands situation og baggrunden for denne og med den viden jeg har opnået, har jeg skrevet denne opgave.

1.2 Afgrænsning
Eftersom denne opgave er omfangsbegrænset, har det været nødvendigt at lave en afgrænsning. Det er fravalgt at lave en komparativ analyse, hvor det ville have været muligt at sammenligne Grækenlands nuværende gældskrise med krisen i eksempelvis 30'erne, krisen i Argentina eller Latin Amerika. Ligeledes har det været nødvendigt at afgrænse analysen af de græske reformer til kun at omfatte den ‘finanspolitiske holdbarhed' samt privatiseringer. Dette betyder selvfølgeligt, at opgaven ikke viser den fulde omfang af reformerne og de efterfølgende konsekvenser.
Det bør bemærkes at der under afsnit 3.0 er beskrevet forhold som gjorde sig gældende indtil finanskrisen og der er ikke taget stilling til, om disse fortsat gør sig gældende.

(...)

3. Omstændigheder i Grækenland
Grækenland var det land i Europa, som blev hårdest påvirket af den globale finanskrise. Det ville dog være fejlagtigt at konkludere, at Grækenlands gældskrise udelukkende skyldes finanskrisen. I det følgende redegøres der for de omstændigheder, som bevirkede et voldsommere stød til Grækenland end det gennemsnitlige Europa.
3.1 Gældsplaget land
Grækenland har lige siden sin uafhængighed i 1830 været et gældsbebyrdet land. Før recessionen i 2007-08, har landet måtte erklære sig statsbankerot i 1843, 1860, 1893 og i 1932. Efter uafhængighedskrigen i 1821-29 modtog Grækenland et lån, som skulle bruges til at afbetale gamle krigslån og modernisering, men overforbrug førte til uhåndterbar gæld og endelig til det første statsbankerot i 1843. Låntagningen fortsatte og i perioden 1878-91 blev der bevilliget seks lån, som skulle opbygge en hær og forbedre infrastrukturen, men førte til landets tredje statsbankerot. Pengene var brugt på overforbrug og systematisk politisk korruption. Sidste statsbankerot fandt sted under den store depression i 30'erne og siden da har landet til stadighed øget sin statsgæld blandt andet i forbindelse med 2. Verdenskrig, borgerkrigen i 1946 og de Olympiske Lege i 2004 (Zikakou 2015)... Køb adgang for at læse mere

SOP om krisen i Grækenland | IØ og Historie

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.