En kongelig affære

Her får du hjælp til at analysere og fortolke filmen En kongelig affære. Filmen er instrueret af Nikolaj Arcel i 2012. Den har en spilletid på 2 timer og 17 minutter. Filmens manuskript er baseret på Bodil Steensen-Leths roman En prinsesse af blodet fra 2000.

Vi giver dig et resumé af filmen og gennemgår de centrale elementer i analysen. Vi kommer ind på filmens dramaturgi i form af opbygning, personer, dialog og miljøer. Vi ser også på de filmiske virkemidler, symbolik og modsætninger.

Du får også hjælp til fortolkningen. Hvis du har brug hjælp til at komme i gang med din analyse, kan du læse vores arbejdsspørgsmål

Du kan også lytte til podcasten, hvor vi går i dybden med analysen af filmen.

Skal du skrive DHO eller DIHO om filmen, kan du tage et kig på vores side om at bruge filmen i en opgave.

Uddrag

Her har du et uddrag fra analysehjælpen:

Tredje akt – Struenses fjender iscenesætter et oprør, der fører til hans henrettelse

Den sidste akt af En kongelig affære beskriver Struense og dronningens fald. Struenses fjender blandt de adelige og konservative slutter sig sammen mod ham. Her spiller enkedronningen Juliane Marie og hendes allierede Ove Høegh Guldberg en central rolle. De udnytter rygterne om forholdet mellem Struense og dronningen til at skabe modvilje i befolkningen. 

Presset stiger på Struense. Han går på kompromis med sine egne idealer ved at genindføre censur for at holde rygterne nede. Det lykkes at formilde kongen, selvom rygterne om affæren når hans øre. Men da Struense vil finansiere sine reformer ved at skære i militæret, fører det til et oprør blandt soldaterne. En større og oprørsk folkemængde skræmmer kongen, da de stimler sammen foran slottet.

Guldberg overbeviser den forskræmte konge om, at han kun kan bremse oprørene ved at arrestere Struense. Rantzau vender sig mod Struense og slår en handel af med Guldberg. Han bilder kongen ind, at Struense, Brandt og dronningen planlægger at slå ham ihjel.

Dronningen bliver sendt bort. Først til Kronborg, siden til Tyskland. Struense bliver dømt til døden ved halshugning. Kongen tror, han skal benåde Struense ved skafottet. Men Guldberg holder datoen for henrettelsen skjult for kongen. Derfor ender Struense altså med at blive halshugget, selvom kongen ikke ønskede, at han skulle dø.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

En kongelig affære

[1]
Bedømmelser
  • 11-05-2023
    Givet af 1.g'er på STX