Slavernes rettigheder i Romerriget

  • STX 1.g
  • Historie A
  • 12
  • 11
  • 3234
  • PDF

Slavernes rettigheder i Romerriget

Denne større opgave i Historie handler om, hvilke rettigheder slaverne i Romerriget havde, og hvordan de blev anskuet af slaveejerne.

Opgaven er inddelt i afsnit efter de tre taksonomiske niveauer, redegørelse for emnet, analyser af relevante tekster og en diskussion.

Opgaven indeholder analyser af Plinius' brev 14, Senecas moralske brev nr. 47 til Lucilius, 1. bog af Columellas bøger om romersk landbrug og Satyricon.

Problemformulering
Hvilke vilkår levede slaverne under i Romerriget, og havde de nogle rettigheder? Og hvordan blev slaveri anset i Romerriget? Kan det diskuteres, hvorvidt den enkelte slave var anset som menneskelig i det frie menneskes øjne?

Lærers kommentar

Det er en meget flot og god opgave med mange svære og gode analyser. Redegørelsen er rigtig god. Den kunne godt have haft et afsnit om udviklingen i brug af slaver over tid. Analysen er meget stærk og især opsamlingerne efter analyserne er gode. Diskussionen er fin, men kunne godt have sekundære tekster at diskutere op imod. Konklusionen er for kort.

Indhold

2. Indledning.
3. Redegørelse
4. Analyse.
4.1 Analyse: Plinius: Breve Bog III, brev 14, 1-5
4.2 Analyse: Senecas moralske brev nr. 47 til Lucilius.
4.3 Analyse: 1. bog af Columellas bøger om romersk landbrug
4.4 Analyse: Satyricon.
5. Diskussion
6. Konklusion.
7. Litteraturliste

Uddrag

Indledning
“You say, Rufus, that your rabbit has not been properly cooked, and you call for a whip. You prefer to cut up your cook, rather than your rabbit” – Martial [3.94]
Når folk tænker på slaveri som et koncept, tænker de fleste ofte på lænker, gamle dage, blod, sved og masser af tårer. Når vi læser om slavernes vilkår og levevis, krummer vi tæer over den brutale måde, det levende, følende menneske blev behandlet på. Vi læser om slaver, der blev pisket, så deres mestre kunne føle sig underholdt et par timer og om krigsfanger, der blev tvunget til at kæmpe til døden mod løver, tigre og andre vilddyr. Vi lærer i historietimen, hvordan Romerrigets økonomi nærmest udelukkende kørte på slavedreven arbejdskraft. Det virker virkelighedsfjernt – nærmest umenneskeligt – og leder de fleste til at tænke på slaveejerne som onde piske-svingere.
Men i historiebøgerne står der sjældent noget om, hvordan disse slavemestre har tænkt på slaven som individ. Her i vores senmoderne samfund er de fleste enige om, at alle individer, der lever i samfundet, betegnes som mennesker, men var dette også tilfældet blandt borgerne i det gamle Romerrige? Var slaven anset som en uheldig fange, et brugbart arbejdsdyr eller måske bare et universalt serviceobjekt? Kan man observere variationer i disse opfattelser af slaver og slaveri?
Var slaven i enkelte tilfælde hos visse borgere anset for at være et tænkende menneske? Eller var de alle objekter i den frie mands øjne, som et redskab er det for os?

Redegørelse
For at forstå, hvordan slaverne i Romerriget blev anset, må vi først se på, hvordan de blev behandlet af samfundet. En måde at gøre dette er ved at undersøge slavernes levevilkår og rettigheder. Man kan blandt andet se på lovene vedrørende frie mænd og slaver.
Det romerske retssystem kunne opdeles i, hvordan det relaterede sig til ting, handlinger og mennesker. Der blev skelnet mellem to slags mennesker: frie legale personer og slaver. Dog blev slaverne refereret til som ”res” i loven, hvilket betød ”ting” – ifølge flere historikere blandt andet den romerske historiker, Florus, anså loven slaverne for at være en form for ”undermenneske”. For at blive anset som en legal person var der to krav: 1. man måtte ikke være slave og 2. man skulle have romersk statsborgerskab. Levede en person ikke op til disse krav, beskyttede loven dem ikke. Derfor er det sandsynligt, at alle slaver har været uden for den romerske personlov, hvilket har gjort dem rettighedsløse.
Man blev slave på to måder: ved fødsel eller ved forskellige omstændigheder. Hvis ens mor var slave, blev man også selv født slave. Faderens status havde ingen betydning, da slavers ægteskab ikke eksisterede for loven. De såkaldte omstændighedslaver var ofte krigsfanger, der var blevet ... Køb adgang for at læse mere

Slavernes rettigheder i Romerriget

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.