DHO om kønsroller og sædelighedsfejden

Her kan du se et eksempel på en DHO (Dansk-historieopgave) om sædelighedsfejden. Opgaven er udarbejdet af Studienet for at vise, hvordan en rigtig god opgave om dette emne kan se ud.

Problemformulering
Hvilken betydning havde debatten om seksualitet og kønsrollerne for dansk litteratur i perioden 1870-1900?

Redegør for kønsrollerne i borgerskabet i perioden 1850-1900 med fokus på Sædelighedsfejden.
Foretag en kildekritisk analyse af Elisabeth Grundtvigs foredrag "Nutidens Sædelige Lighedskrav" og Georg Brandes indlæg "Engle" med fokus på de synspunkter der prægede debatten om sædeligheden. Foretag en analyse og fortolkning af Amalie Skrams "Karens Jul" (1885).
Vurder hvordan litteraturen skildrede kønsrollerne i perioden.

Studienets kommentar

Se også DHO-bogen, hvor du finder hjælp til alt, du skal vide om at skrive Dansk/historieopgave.

Indhold

Indledning 3
Redegørelse 3
Analyse 5
Kildekritisk analyse af ”Nutidens sædelige Lighedskrav” 5
Kildekritisk analyse af ”Engle” 7
Problematisering af kilderne 8
Analyse og fortolkning af ”Karens Jul” 8
Vurdering 10
Konklusion 12
Litteraturliste 13

Uddrag

Indledning
I slutningen af 1800-tallet havde man for første gang en offentlig diskussion af seksualmoralen i samfundet under det, der kaldes sædelighedsfejden. Debatten skyldtes, at der ikke var samme grad af ligestilling mellem kønnene, som vi ser i dag, og slet ikke med hensyn til seksualitet og kønsdrift. Sædelighedsfejden fik især betydning for kønsrollerne i borgerskabet, fordi der her var stor forskel på de seksuelle spilleregler for mænd og kvinder. Kvinderne blev opdraget til seksuel afholdenhed inden ægteskabet, mens det var accepteret, at mændene fx gik til prostituerede fra lavere samfundsklasser.

I denne opgave vil jeg redegøre for kønsrollerne i borgerskabet i perioden 1850-1900 med fokus på kønsroller og seksualmoral for de ugifte kvinder. Dernæst vil jeg lave kildekritiske analyser af to indspark i sædelighedsfejden fra 1887, nemlig foredraget ”Nutidens sædelige Lighedskrav” af Elisabeth Grundtvig og artiklen ”Engle” af Georg Brandes. Desuden vil jeg lave en analyse af Amalie Skrams ”Karens Jul” fra 1885 med fokus på fremstillingen af seksualiteten. Slutteligt vil jeg vurdere, hvordan litteraturen skildrede kønsrollerne i perioden.

Redegørelse
I afsnittet vil jeg redegøre for kønsrollerne i perioden borgerskabet i 1850-1900. Jeg vil fokusere på de ugifte kvinder, fordi deres status er interessant i forbindelse med sædelighedsdebatten, idet det blev anset som moralsk forkert at have sex, når man ikke var gift. Desuden var en graviditet en social katastrofe som ugift. I 1800-tallet steg levestandarden og befolkningstallet på landet, men for småborgerskabet i byerne så det lidt anderledes ud. I byerne betød industrialiseringen hård konkurrence for de mindre virksomheder, fordi der nu kunne produceres billigere på store fabrikker. Det var altså sværere for småborgerskabet at tjene penge, hvilket påvirkede økonomien i husholdningerne og de ugifte kvinders plads i familien og samfundet. Tidligere blev borgerskabets ugifte kvinder forsørget af mændene i familien, men det var ikke længere muligt på grund af ændringerne i borgerskabets økonomiske situation.
Samtidig ændrede borgerskabets husholdninger sig, fordi man kunne købe sig til flere... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind