DHO om kollektivet

Uddrag

1. Indledning
Inden Danmark trådte ind i 1960'erne, var ord som ”hippie”, ”rock'n'roll” og ”Christiania” ikke noget den danske befolkning kendte til. I dag er årstallet 1968 blevet et synonym med hippietiden i Danmark, og et afgørende værdiskifte i dansk kulturhistorie mod et mere frit, tolerant og ligestillet samfund . Kollektivet trådte til som en ny alternativ familieform til kernefamilien, og dette betød nye værdier så som fælles økonomi, seksuel frihed, fælles børneopdragelse og ingen ejendomsret. Der blev gjort oprør mod samfundets normer, det danske syre rockband Steppeulvene udgav deres første LP ”Hip” og i 1971 i København blev fristaden Christiania grundlagt. Ansvaret og selvstændigheden steg hos børnene i kollektiverne, og legekammerater var der nok af når de boede lige inde ved siden af.
Jeg vil i denne opgave undersøge, hvilke faktorer der muliggjorde, at kollektivet kunne fungere som alternativ til den traditionelle kernefamilie. Dette vil jeg gøre med fokus på børns forhold og situation i den kollektive familieform. Jeg vil redegøre for de samfundsforhold, der lå til baggrund for kollektivets oprindelse samt for Danmarks ældste, nulevende kollektiv – Maos Lyst. Herefter vil jeg analysere to kilder ved hjælp af en historiefaglig kildekritisk analysemodel og en danskfaglig argumentationsanalyse, og ud fra dem fastlægge nogle af de faktorer, der spillede ind. Til sidst vil jeg diskutere, sammenhængen mellem de samfundsforhold jeg redegør for, og det jeg finder frem til i min analyse. Grundet vores overemner: ”Ægteskab, familie og seksualitet”, er emnet, kollektivet, meget relevant, da denne boform var med til at skabe et helt nyt slags familiemønster, fri seksualitet og frie parforhold.

2. Redegørelse
2.1 Redegørelse for kollektivet som familieform
Ordet kollektiv, som betyder fælles, er beslægtet med det franske ord ”commune”. Det er en betegnelse for en gruppe mennesker, der ønsker at dele bolig baseret på et fælles værdigrundlag . Denne fælles overbevisning kan føres mere eller mindre ud i livet.
Fælles for kollektiverne er, at de består af ligesindede medlemmer, som ikke (alle) er i familie med hinanden og at de, i større eller mindre grad, deler politiske og idealistiske idealer, interesser og tankesæt. De kan også vælge at deles om materielle værdier som ejendom, redskaber, tøj og penge samt .....
___________

3.1 Analyse af kapitlet ”Børn i kollektiver” fra bogen ”Kollektivundersøgelsen”
En af de kilder jeg har valgt at analysere, er kapitel 11 fra bogen ”Kollektivundersøgelsen” som er udgivet i 1971, ved navn ”Børn i kollektiver”. Kilden er altså offentliggjort som en del af en bog, hvilket betyder, at der ikke er skrevet noget uden omtanke, som kan have indflydelse på kildens troværdighed og saglighed. Dette er også med til at styrke kildens evne til at besvare problemstillingen. I analysen vil jeg komme nærmere ind på undersøgelsen, som er foretaget af to mænd, Søren Kai Christensen og Tage Søndergård Kristensen. Kilden undersøger områder så som børnenes situation, børnepasningen, opdragelsen og forældrerollen, som er baseret på adskillige tabeller der tydeligt underbygger forfatternes konklusioner om kollektivet som familieform. Formålet med undersøgelsen er at beskrive, hvordan forholdene for børnene i kollektiverne, og hvordan kollektiverne påvirkes af, at der er børn. Kilden har samtidig til formål at belyse, om kollektivdrømmen som familieform kunne fungere som et alternativ til det traditionelle familiemønster i kernefamilien, der i sin samtid blev anset ....
__________

3.2 Analyse af debatindlægget ”Liberalist: »Som barn oplevede jeg venstrefløjens hykleri«”

Debatindlægget: ”Liberalist: »Som barn oplevede jeg venstrefløjens hykleri«”, er skrevet på Politikens debatside af debatredaktøren Tarek Omar og opinionsredaktøren/journalisten Per Michael Jespersen d. 29. juni 2013. Debatindlægget tager udgangspunkt i et interview med Liberal Alliances seniorrådgiver, Amalie Lyhne (AL), og de faktorer, der har spillet ind i hendes opvækst og barndom i et rødt bofællesskab, som resulterede i et oprør mod venstrefløjens normer. AL voksede nemlig op i et venstreorienteret bofællesskab i Smørumnedre, og blev opdraget til at have et skævt syn på de borgerlige i samfundet. Hun beskriver dog sig selv som et indadvendt barn, der ikke passede ind i bofællesskabets miljø, hvor man ellers skulle ”komme hinanden ved”, og derfor ser hun også en klar sammenhæng mellem den opvækst hun havde, og de holdninger hun har udviklet siden .
Politikens målgruppe er typisk de moderne fællesskabsorienterede samt det kulturradikale segment , og derfor passer dette debatindlæg godt ind som ...... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind