Hedda Gabler og Henrik Ibsens kvindesyn

Uddrag

Indledning
Hvad ville du gøre hvis du skulle leve dit liv gennem en anden? Hvordan ville det være kun at være sin fars datter, eller sin mands kone uden muligheder for egne ambitioner eller gøremål? Ville du leve med det, eller ville du bryde fri? Netop disse levevilkår hører man om i Henrik Ibsens drama ”Hedda Gabler” fra 1890. Dramaet fortæller om hvordan kvinder, i det moderne gennembrud, skulle leve, tænke og opføre sig. ”Hedda Gabler” er især et interessant drama, netop fordi Hedda Gabler en så original kvinde, der slet ikke finder sig i noget og som drømmer om at styre en menneskeskæbne. Derfor har jeg valgt, at forholde mig til hvordan Henrik Ibsen belyser kvindens undertrykkelse i netop dette drama, og hvordan det moderne gennembrud har haft en vigtig betydning for kvindernes rettigheder den dag i dag.

Det moderne gennembrud
Det moderne gennembrud er en periode fra 1870-­‐1890, anført af den danske kritikker og litterat Georg Brandes (1842-­‐1927). I 1871 tog Georg Brandes et opgør med romantikkens traditioner. Det gjorde han ved at holde en række forelæsninger over
”Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur”. Pointen med disse forelæsninger, var at den danske litteratur ikke havde været særligt tæt på de egentlige historiske fakta -­‐ det naturalistiske og realistiske synspunkt, havde endnu ikke erstattet det romantiske ideal og var derfor meget langt fra virkeligheden. Det moderne gennembrud forandrer kunst, politik, det sociale og ikke mindst litteraturen som derpå bevæger sig fra romantikkens idyl, til det moderne gennembruds samfundskritiske naturalisme. De to malerier, øverst på siden, er to rigtig gode eksempler på forskellen mellem de to perioder. Billedet til venstre er fra romantikken og billedet til højre er fra det moderne gennembrud.
En af de væsentligste elementer i det moderne gennembrud er sædelighedsfejden fra 1880'erne. Sædelighedsfejden begynder med at Georg Brandes holder en forelæsning om den patriarkalske families undertrykkelse af kvinden.
En af de væsentligste elementer i det moderne gennembrud er sædelighedsfejden fra 1880'erne. Sædelighedsfejden begynder med at Georg Brandes holder en forelæsning om den patriarkalske families undertrykkelse af kvinden.
i 1879 skriver den norske forfatter Henrik Ibsen ”Et dukkehjem”, som handler om et traditionelt ægteskab mellem den ”voksne og fornuftige” mand, og den ”lille og dumme” kvinde. Dramaet ender dog med at kvinden, Nora, vælger at forlade sin mand fordi han er mere optaget af samfundet end hans kærlighed til hende. Dette er et godt eksempel på hvordan Henrik Ibsen får bragt kvindernes manglende ligeværd op på scenen og ind i debatten. Jeg vil vende tilbage til Nora senere i opgaven, hvor jeg vil sammenligne hende med Hedda Gabler. I 1887 spørger Elisabeth Grundtvig i skriftet ”Nutiden sædelige Lighedskrav”, om kvinderne skal overtage ...

----

Analyse og fortolkning
Henrik Ibsens drama ”Hedda Gabler” fra 1890, er en af den norske forfatters største teaterdramaer, der for alvor fremstiller kvindens mangel på frihed. ”Hedda Gabler” handler om et traditionelt ægteskab i 1800 tallet. Manden er denne helt almindelige og kedelige professor ved navn Tesman, og kvinden er en stærk og selvstændig kvinde ved navn Hedda, der blot har giftet sig fordi det er hendes pligt som kvinde, og slet ikke fordi hun har følelser for sin husbund... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind