Rousseaus "Emile eller Om opdragelsen"

Uddrag

Rousseau var en schweizisk-fransk filosof og forfatter. Han bevægede sig inden for emner som politik, natur og ikke mindst pædagogik. I 1762 udgav Rousseau bogen Emile. I bogen ytrer Rousseau hans holdninger og tankesæt i forhold til børneopdragelse. Hans fokus i hele hans filosofi er opbygget på forestillinger omkring natur og menneskets fornuft. Hans filosofi var ikke i protest med samtiden, men havde derimod en sammenhæng til de generelle tanker under oplysningstiden.

De emner som Rousseau berørte havde en tilgang til rationalismens idéer. Inden for rationalismens filosofiske tilgang mente man nemlig at et menneske kunne opnå viden og erkendelse til verden ved blot at følge den menneskelige fornuft .
Rousseau havde stærke holdninger til hvorfor mennesket burde leve efter sin sunde fornuft, og hvordan man kunne genvinde frihed og lighed i samfundet ved brug af fornuften.

Hans tankesæt var dog i modstrid til samfundets principper. Rousseau skriver således, i Samfundspagten fra 1762 ,, Mennesket er født frit, og er overalt i lænker''.
Den forståelse Rousseau havde af samtiden var altså at civilisationen var bundet til samfundets normer og principper. Han stiller menneskets frihed i kontrast med den nødvendighed der er for at overleve i et samfund, med de nødvendigheder der er for menneskets overlevelse i sig selv... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind