DHO om "Den politiske Kandestøber" og Kongeloven af 1665

Guldprodukter er udarbejdet af redaktionen på Studienet.dk
  • STX 2.g
  • DHO
  • 12
  • 14
  • 3490
  • PDF

DHO om "Den politiske Kandestøber" og Kongeloven af 1665

Dette er Studienets eksempel på en DHO (Dansk-historieopgave), som den kan se ud, når den er skrevet til et 12-tal. Opgaven handler om oplysningstiden og enevælden. Udgangspunktet er Holbergs drama Den politiske Kandestøber og Kongeloven af 1665. I slutningen af denne DHO kan du også se nogle generelle kommentarer til de forskellige elementer af opgaveskrivningen – fx om tekstvalg og problemformulering.

Opgaveformulering
Hvad karakteriserer enevælden i Danmark, og hvordan bliver den opfattet i oplysningstiden?

Der ønskes en redegørelse for indførelsen og udformningen af det enevældige system i Danmark. Derefter skal du analysere, hvordan enevælden legitimeres i Kongeloven (1665). Analyser også, hvordan den politiske magt bliver fremstillet i Ludvig Holbergs komedie Den Politiske Kandestøber (1723). På baggrund af dine analyser skal du diskutere forholdet mellem oplysning og enevælde i Danmark.

Studienets kommentar

Se også vores vejledning til at skrive Dansk-historieopgave: DHO-bogen!

Indhold

Indledning 3
Redegørelse 3
Oplysningstidens filosofi 3
Optakt til enevældens indførelse 4
Statsadministrationen under enevældet 4
Analyse 5
Analyse af Kongeloven 5
Analyse af Den Politiske Kandestøber 7
Diskussion 9
Konklusion 10
Litteraturliste 12

Uddrag

Indledning
Oplysningstidens tanker præger stadig i dag vores samfund, og fra oplysningstiden kommer vigtige principper i samfundet, fx tanken om delingen af magten. Når man anskuer oplysningstiden fra nutidens demokratiske samfund, startede det imidlertid ikke godt. Enevælden blev indført i 1660 kort før oplysningstidens indtog og afløste et system, hvor adelen var magtfuld og havde kontrol med kongen og dermed de politiske beslutninger. Ludvig Holberg og andre af tidens store tænkere var tilhængere af en enevældig magt, hvilket gør perioden meget interessant set med nutidige briller. For hvordan kunne oplysningens tænkere mene, at magtdeling ikke var det bedste?
Jeg vil i denne opgave redegøre for indførelsen og udformningen af det enevældige system i Danmark. Efterfølgende vil jeg analyse Kongeloven fra 1665 med fokus på, hvordan enevælden legitimeres, samt Ludvig Holbergs komedie Den Politiske Kandestøber med fokus på fremstillingen af den politiske magt. Slutteligt vil jeg diskutere forholdet mellem enevælde og oplysning i Danmark.

Redegørelse
Enevælde betyder, at kongen alene har magten i et land. I det følgende afsnit vil jeg dels redegøre for oplysningstidens ideer og dels for optakten til enevældens indførelse i Danmark, og hvordan staten blev styret.

Oplysningstidens filosofi
Under oplysningstiden var empirisme en vigtig retning inden for filosofien. Med en empirisk tilgang mente oplysningstænkerne, at viden skulle genereres på baggrund af erfaringer, observationer og eksperimenter. Det betød blandt andet, at religiøse forklaringer begyndte at fylde mindre. John Locke var en af de vigtigste empiriske tænkere i tiden. I 1690 udgav han værket ”An Essay Concerning Human Understanding”, hvor han argumenterer for, at folket skal have magt, fordi mennesker fødes med rettigheder som retten til frihed og privat ejendomsret. Af nogle historikere... Køb adgang for at læse mere

DHO om "Den politiske Kandestøber" og Kongeloven af 1665

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.

Materialer relateret til DHO om "Den politiske Kandestøber" og Kongeloven af 1665.