Den lille Havfrue

Denne analysehjælp giver dig hjælp til at forstå eventyret ”Den lille Havfrue” af H.C. Andersen. Derudover hjælper vi dig med også med analysen og fortolkningen af eventyret.

Eventyret handler om den lille havfrue og hendes kamp for at blive menneske. Havfruen stræber efter kærlighed og evigt liv i den jordiske verden. Hun gennemgår en forvandling og bliver forenet med den prins, hun har reddet fra druknedøden, men i sidste ende vælger prinsen at gifte sig med en anden. Havfruen ender i en mellemtilstand som én af Luftens Døtre. Hendes historie ender dermed ikke på afklaret vis. Hun bliver fanget i en tilstand af uvished.

På de følgende sider finder du først et længere resumé af eventyret samt to afsnit med baggrundsinformation, som er vigtig for at forstå eventyrets handling. Her kan du læse om H.C. Andersens særlige måde at skrive eventyr på, og om identitetsspørgsmålet i mange af hans eventyr.

På siden “Forstå teksten” finder du en kommenteret udgave af eventyret, hvor vi skridt for skridt fører dig gennem handlingen. Her finder du også en række ordforklaringer til de svære ord i teksten.

I analysen stiller vi først en række arbejdsspørgsmål. De er gode at tage udgangspunkt i, når du selv skal analysere teksten. Derefter gennemgår vi eventyret, så vi dækker de punkter, der typisk indgår i en analysemodel for eventyr.

Efter analysen er der en side om tema og fortolkning samt en side om eventyrets budskab og morale. Til sidst viser vi to forskellige typer perspektivering.

Her får du et kort uddrag af analysehjælpen:

Tema og fortolkning

Ét af de afgørende temaer i ”Den lille Havfrue” er seksualitet. Havfruens udvikling handler ikke kun om at ændre identitet fra havfrue til menneske. Den handler også om, at havfruen udvikler sin seksualitet i denne proces. Historien viser, at udviklingen af seksualiteten er problematisk og lidelsesfuld for havfruen – og at det kan være det for alle.

I begyndelsen af eventyret hører vi, hvordan hun er stærkt optaget af sin marmorstatue, som forestiller en dejlig dreng. Hun planter en grædepil ved den. Det viser på en symbolsk måde, at drengen repræsenterer et kærlighedsforhold, hun ikke er i stand til at skabe. Vi hører intet om, at havfruerne ventes at blive gift med andre havmænd for derefter at kunne reproducere sig og opnå et ”evigt liv” gennem børnenes videreførelse af slægten. Havfruen er dog datter af kongen. Der må altså finde en form for reproduktion sted. Det er imidlertid helt uklart hvordan. Havfruerne virker kønsløse, fordi de besidder haler i stedet for køn.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Den lille Havfrue

[7]
Bedømmelser
  • 11-04-2023
    Givet af 2.g'er på STX
  • 12-06-2022
    Givet af Folkeskoleelev i 9. klasse
  • 21-03-2022
    Givet af 2.g'er på STX
  • 06-01-2022
    Givet af 2.g'er på STX