Den franske revolution og oplysningstankerne

  • STX 2.g
  • Historie A
  • 10
  • 2466
  • PDF

Den franske revolution og oplysningstankerne

Større opgave i Historie A om den franske revolution, oplysningstankerne og den franske revolutions følger.

Problemformulering
Gør kort rede for de centrale tanker i oplysningstiden.

Sammenlign den franske Menneskerettighedserklæring fra 1978 med Maximilien Robespierres tale til Konventet 25. december 1793 med henblik på at undersøge, hvorvidt oplysningstankerne overlevede revolutionen.

Diskutér konsekvenserne af Den Franske Revolution.

Indhold

1. Indledning s. 4
• 1.1 Problemformulering s. 4

2. De centrale tanker i oplysningstiden s. 4
• 2.1 Naturtilstanden – Thomas Hobbes s. 5
• 2.2 Frihed – John Locke s. 5
• 2.3 Statsstyre – Montesquieu s. 6
• 2.4 Delkonklusion s. 6

3. Den Franske Revolution s. 7
• 3.1 Menneskerettighedserklæringen og Robespierres tale s. 8
• 3.2 Delkonklusion s. 9

4. Konsekvenserne af Den Franske Revolution s. 9
• 4.1 De umiddelbare konsekvenser i Frankrig s. 9
• 4.2 Konsekvenserne i Europa s. 10
• 4.3 Delkonklusion s. 11

5. Konklusion s. 11

6. Litteraturliste s. 12
• 6.1 Internetsider s. 12
• 6.2 Litteratur s. 12
• 6.3 Andet s. 12

7. Bilag s. 13
• 7.1 Robespierres tale s. 13
• 7.2 Menneskerettighedserklæringen s. 13

Uddrag

1. Indledning
”Når der nu bliver spurgt: lever vi i dag i en oplyst tidslader? Er svaret: nej, men nok i en oplysningens tidsalder.” Sådan skrev den tyske filosof Immanuel Kant i slutningen af det 18. århundrede om det århundrede i europæisk historie, han døbte derved perioden Oplysningstiden. I denne tid blev der gjort store fremskridt inden for videnskaben, filosofien og den rationelle tænkning. Der blev gjort op med tidligere tiders europæiske teokratier, oligarkier og tyrannier. Demokrati, oplysning og fornuft blev temaer, der skulle komme til først at igangsætte Den Franske Revolution og senere påvirke hele Europa frem til den dag i dag.
I denne opgave vil der først redegøres kort for de centrale tanker om statsmagt i oplysningstidens Europa frem til tiden omkring Den Franske Revolution, dernæst vil den franske Menneskerettighedserklæring fra 1789 sammenlignes med Maximillian Robespierres tale til konventet fra 1793 med henblik på, hvorvidt oplysningstankerne overlevede revolutionen. Til sidst vil konsekvenserne af Den Franske Revolution diskuteres.

2. De centrale tanker i oplysningstiden
Oplysningstiden strakte sig fra begyndelsen af det 17. århundrede til enden af det 18. århundrede. I oplysningstiden betragtedes mennesket som et fornuftsvæsen, der kunne undersøge og forstå verden rationelt. Perioden kendetegnes desuden ved borgerskabets vækst og følgende ønske om at påvirke magtfordelingen. Innovation og udvikling forandrede sig fra at have en negativ betydning til at få en positiv betydning, og anvendtes af datidens tænkere i deres samfundsrefleksioner. En række ...

---

3.1 Menneskerettighedserklæringen og Robespierres tale
Da begge kilders afsendere er af statslig karakter, vil kildernes funktionalitet være begrænset, det er uvist om de afspejler stemningen blandt borgerne og bønnerne.
Robespierre skelner mellem en konstitutionel og en revolutionær regering. Hans egen regering er førstnævnte: ”Regeringens opgave er at lede alle nationens moralske og fysiske kræfter hen imod det mål, for hvis skyld den er blevet oprettet. Den konstitutionelle regerings formål er at bevare republikken.” Robespierres mission er altså at få folket fremad. Dette er ikke i tråd med oplysningstankerne og Menneskerettighedserklæringen, hvori det skrives at ”Grundlaget for al magt hviler hos folket.” og hvor det betragtes som statens eneste opgave er at værne om folkets rettigheder.
Dykkes der dybere ned i talen, bliver det yderligere tvivlsomt hvorvidt frihed og ... Køb adgang for at læse mere

Den franske revolution og oplysningstankerne

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.

Materialer relateret til Den franske revolution og oplysningstankerne.