Muslimernes erobring af den Iberiske Halvø

Uddrag

Ekspansionen på den iberiske halvø
Omkring år 610 får Muhammed sine første åbenbaringer som, skulle danne grundlaget for koranen. Muhammed og hans tilhængere måtte i år 622 rejse fra Mekka til Medina, da de mødte stor modstand i Mekka. Det er her den islamiske tidsregning begynder. I Medina voksede tilslutningen og i 630 vendte Muhammed og hans tilhængere tilbage til Mekka og samlede hele den arabiske halvø. Den nye religion islam kom således til at være grundlaget for den arabiske ekspansion.
Flere faktorer begunstigede og skabte motivation for erobringskrigene. Bl.a. var araberne motiverede af den nye religion som sagde, at muslimer der døde under jihad (hellig krig), ville få en plads i paradiset. Derudover gjorde det også erobringerne lettere, at der i mange områder var enorm intern splittelse. Nogen steder opfattedes araberne endda som befriere.
Invaderingen
I 711 blev en hær af maurer fra sendt fra Nordafrika for at invadere Spanien. Hæren var under ledelse ad Zi´yad-ibn.Tariq. På dette tidspunkt var Spanien styret af kristne Visigoter. Det Visigotiske styre var så forhadt at befolkningen tog imod de muslimske erobre med åbne arme. På få år erobrede maurerne næsten hele den iberiske halvø. De kaldte området for al-Andalus det vi i dag kalder Andalusien. Maurende blev i al-Andalus til omkring 1500.
I starten var der ingen samling på riget og var præget af stridigheder mellem de forskellige arabiske stammer. Fra omkring 750 lykkedes det Abd al Rahman at samle området. Cordoba blev hovedstad og var i lang tid den vigtigste by i Europa og blev sammen med Toledo, Granada og Sevilla knudepunkt for den tids intellektuelle.
La reconquista
I 1000-tallet var det muslimske Spanien ved at falde fra hinanden flere steder. De små taifa-kongedømmer som man kaldte dem bekæmpede konstant hinanden hvilket førte til en svækkelse af det muslimske Spanien som helhed. De kristne begyndte deres generobring og franske riddere tog del i kampene. I 1300-tallet bar al-Andalus præg af at ortodokse muslimer begyndte at dominere. Området som før var påfaldende tolerant med hensyn til andre religioner blev nu i høj grad fundamentalistisk. Dette betød også øget motivation hos kristne til at uddrive muslimerne. Toledo tilbageerobres i 1085, Cordoba i 1236, Sevilla i 1248 og til sidst Granada i 1492.
Muslimer og kristnes indbyrdes forhold
Divergerende historieopfattelse
Når man undersøger muslimer og kristnes indbyrdes forhold på al-Andalus tid må man erkende at det er svært at vurdere hvordan det reelt har forholdt sig i virkeligheden. Problematikken opstår fordi at forskellige kilder repræsentere divergerende historieopfattelser. Kilderne indeholder modstridende informationer, som bl.a. kan afspejle forfatterens sociale, status, etnicitet mm. Det kan også have noget med tiden at gøre.
Selv historiebøgerne og litteratur som ellers anses for troværdige kan indeholde modstridende information.
Det har været normen i europæisk historieskrivning at bruge begreber som generobring og det muslimske Spanien. Disse formuleringer antyder at der før den muslimske erobring fandtes et Spanien, hvilket der ikke gjorde. Det er først efter... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind