Ligestilling under det moderne gennembrud
- STX 1.g
- Dansk A
- 10
- 9
- 2286
Ligestilling under det moderne gennembrud
Større opgave i Dansk om kvinderens rettigheder under det moderne gennembrud.
Opgaven indeholder:
- Redegørelse for Dansk Kvindesamfund
- Redegørelse for revolutionerende romaner
- Analyse af Et dukkehjem af Henrik Ibsen
I denne opgave vil jeg undersøge, hvordan og hvorfor samfundets holdning til ligestilling har ændret sig igennem tiden. Derudover vil jeg undersøge, hvorfor samfundet accepterede uligheden, og hvordan den nye tankegang satte sine spor i litteraturen ved at analysere Et dukkehjem af Henrik Ibsen.
Jeg vil først starte ud med at forklare om Dansk Kvindesamfund, da den har været med til lave fremskridt indenfor kvindekampen.
Lærers kommentar
Fin analyse og redegørelse. Der kræves dog en mere sammenfattende konklusion.
Indhold
Indledning S. 3
Dansk Kvindesamfund S. 4
Forandringer i litteraturen: revolutionerende romaner S. 5
Constance Ring S. 6
Forraadt S. 6
Nytænkere S. 6
Analyse af Et dukkehjem S. 7-8
Konklusion S. 9
Uddrag
Indledning
Ligestilling betyder, at regler og rettigheder er ens for både mænd og kvinder, men op til midt i 1800-tallet havde kvinderne ikke indflydelse i samfundet. Kvinderne ordnede husarbejdet, opdragelsen og andet i det private, imens mændene tog sig af arbejde, økonomien og det udenfor huset. Mændene havde magten i ægteskabet og styrede familiens liv, imens kvinden så på. Kvinden havde ingen stemmeret, ingen indflydelse på det økonomiske i hjemmet og ikke ret til uddannelse. Egentlig uddannelse var faktisk kun tilegnet sønnerne. Senere krævedes det af kvinderne, at de havde læst lidt, men dog ikke så meget, at deres intelligens overgik mandens.
En moralskrift om kvinden sagde: ”…. Som moder skal hun opdrage sine Børn i Tugt og Herrens Formaning. Som hussmoder skal hun behandle alle dem, som boe under Tag med hende huldsageligt og mildt. See, det er Quindens Bestemmelse på Jorden, et ærværdigt og helligt og dyrebart kald” . Hendes plads i samfundet var allerede fundet.
Kvinden skulle elske og ære sin mand, mens han kunne gøre, som han ville, samtidig med at alting skulle være idyllisk i hjemmet. Hun blev hjemme og opdragede børnene og havde bestemt ingen indflydelse på det økonomiske. Kvinden blev set ned på som et lavere stående menneske, som ingen forstand havde på penge. (”Helmer: Købt, siger du? Alt det der? Har nu lille spillefuglen været ude og sat penge overstyr igen?”) . Der er ingen tvivl om, at kvinderne led under en massiv undertrykkelse fra det mandsdominerede samfund. I 1880 sammenlignede politikeren Viggo Hørup gifte kvinders vilkår med vilkårene for slaverne i oldtiden. De var nemlig også umyndige og uden ejendomsret, men forandringerne for kvinders forhold var på det tidspunkt allerede undervejs.
Dansk Kvindesamfund
Den 24. februar 1871 stiftede ægteparret Frederik og Mathilde Bejer Dansk Kvindesamfund. Organisationens første formålsparagraf var ”… at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige gøre hende til et selvstændigere Medlem af Familie og Stat, navnlig ved at aabne Adgang til Selverhverv.” .
Denne forening arbejdede for at få ligestilling i ægteskabet og forbedre forholdene på arbejdsmarkedet for kvinder. De ønskede at kvinder kunne få uddannelser og dermed få bedre stillinger i samfundet. Dette gjorde de ved at søge om penge til at oprette forskellige fagskoler.
Kvindebevægelsens ønske om uddannelser til kvinder blev allerede opfyldt året efter, 1872, da der blev åbnet en handelsskole for kvinder, senere hen Søndagsskolen for arbejdende kvinder og en tegneskole for kvinder (i dag Danmarks Designskole).
I denne tid rasede også debatten om kønsmoralen. Kvinder skulle bevare deres kysthed, og... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
