DHO: Kvinder under Det moderne dennembrud

DHO: Kvinder under Det moderne dennembrud

DHO i historie og dansk, der undersøger forskellige holdninger til kvinder under Det Moderne Gennembrud samt den begyndende kvindekamp i samme periode.

Problemformulering:
Hvilke ændringer skete der i kvinders muligheder for uddannelse, arbejde og politisk deltagelse i perioden 1870-1915, og hvorfor skete disse ændringer netop der?

• Redegørelse for ændringer i kvinders muligheder og modstanden mod kvindesagen.

• Analyse af, hvordan forskellige holdninger til kvinders forhold kommer til udtryk i henholdsvis Strindbergs novelle ”Reformforsøg” fra 1884 og Johanne Krebs' artikel ”Om arbejdsfordelingen mellem mænd og kvinder” fra 1885.

• Diskussion af, hvorfor kvinderne begyndte at kæmpe for deres rettigheder.

• Vurdering af, hvilken betydning det havde for kvindesagen, at kvinders forhold blev et emne i samfundsdebatten og skønlitteraturen.

Studienets kommentar

God og velformuleret opgave, som formår at sammenbinde det historiefaglig og det danskfaglige på en flot måde. Eneste indvendinger kan være, at tekstanalyserne er for korte. I historiedelen ønskes mere kildekritik, og i danskdelen ønskes en lidt mere udfoldet analyse. Vurdering: 12 pil ned.

Indhold

1. Indledning 2
1.1. Problemformulering 2
2. Redegørelse 3
2.1. Ændring i kvinders muligheder 3
2.1.1. Kvinder, stemmeret og myndighed 3
2.1.2. Kvinder og erhverv 3
2.1.3. Kvinder og uddannelse 3
2.2. Kvindebevægelsen vokser frem 4
2.2.1. Modstanden mod kvindesagen 4
3. Analyse 5
3.1. Analyse af Reformforsøg 5
3.1.1. Tid og miljø 5
3.1.2. Budskab 5
3.2. Analyse af Om Arbejdsfordelingen mellem Mænd og Kvinder 6
3.3 Delkonklusion 7
4. Diskussion 7
4.1. Årsagen til kampen for rettigheder 7
4.2. Delkonklusion 8
5. Vurdering 9
5.1. Debat og litteraturs betydning 9
6. Konklusion 9
Litteraturliste 10
Bilag 11

Uddrag

1. Indledning
I Perioden 1870-1915 udviklede Danmark sig markant inden for en række områder. Tiden var præget af urbanisering, industrialisering og demokratisering. Det var en tid, hvor arbejdernes, kvindernes og det enkelte menneskes personlige rettigheder var til debat.
Perioden 1870-1890 bliver inden for litteraturen kaldt det moderne gennembrud. Det moderne gennembruds forfattere gjorde oprør med Romantikkens traditioner, og producerede i stedet litteratur med fokus på naturalisme og realisme. I Danmark regnes det moderne gennembrud for at være sat i gang af kritikeren og litteraten Georg Brandes. I hans værk, hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur fra 1872, fastslog han, at litteraturen skulle sætte problemer under debat. Emner som f.eks. sociale forskelle, religion og kvinders rolle, blev sat under debat i litteraturen.

Under det moderne gennembrud blev kvindesagen et emne i den offentlige debat. Perioden var en tid, hvor kvinderne begyndte at kæmpe for deres rettigheder, og fik en tydeligere rolle indenfor politik og erhverv. Netop udviklingen i kvinders rettigheder og årsagen til den, vil i denne opgave blive behandlet. I opgaven vil jeg fokusere på kvinders rettigheder til uddannelse, stemmeret og arbejde.

2. Redegørelse
2.1. Ændring i kvinders muligheder

2.1.1. Kvinder, stemmeret og myndighed
Ved grundloven anno 1849 blev kvinders stemmeret end ikke diskuteret. Det var for mange utænkeligt, at kvinder skulle have nogen form for politisk indflydelse. Kvinder havde den samme politiske indflydelse som tyende, forbrydere, sindssyge og børn. Først i 1915 fik kvinder stemmeret.
En kvinde var altid underlagt sin mand, og var hun ugift eller enke, havde en mandlig slægtning - måske endda hendes søn - myndigheden over hende. Kvinden var altså ikke personligt myndig. I 1857 blev ugifte kvinder myndiggjort, men først i 1899 fik gifte kvinder samme rettigheder.

2.1.2. Kvinder og erhverv
Kvindens rolle i hjemmet kunne variere efter samfundsgruppe. Borgerskabets kvinder var økonomisk afhængige af deres mænd og havde ikke mulighed for erhvervsarbejde. De ugifte borgerskabskvinder havde kun få muligheder for selvforsørgelse – fx arbejde som guvernante. Men i 1870'erne og 80'erne fik borgerskabets kvinder mulighed for at blive sygeplejerske eller lærerinde.
Kvinder i proletariatet havde derimod ofte arbejde, men få muligheder i valg af erhverv. Kvinder i underklassen kunne arbejde som fx tyende, fabriksarbejdere, syersker eller vaskekoner. Generelt tjente kvinder meget lidt, og havde svært ved at forsørge sig selv, hvis de var ugifte, og der var på ingen måde tale om ligeløn mellem kønnene.
Under det moderne gennembrud ændrede normerne sig, hvilket bl.a. afspejles i det faktum, at kvinders erhvervskvotient steg med 10 % fra 1855 til 1901, og alene i København med 300 %! Altså... Køb adgang for at læse mere

DHO: Kvinder under Det moderne dennembrud

[1]
Bedømmelser
  • 02-06-2017
    Givet af 1.g'er på STX
    Super godt indhold.........................