Man gjorde et barn fortræd af Tove Ditlevsen

Uddrag

Analyse af Tove Ditlevsens debutroman ”Man gjorde et barn fortræd”

Jeg vil foretage en analyse og fortolkning af Tove Ditlevsens debutroman ”Man gjorde et barn fortræd” fra 1941, med særlig vægt på hovedpersonens psykiske tilstand og reaktionsmønstre. I min perspektivering vil jeg inddrage relevant psykologisk teori.
”Man gjorde et barn fortræd” er en psykologisk betonet roman, der er skrevet af Tove Ditlevsen (1918-1975). Dette er Tove Ditlevsens debutroman, og er udgivet i 1941. Tove Ditlevsen har skrevet flere digte, noveller og romaner. Hun fik sin inspiration til disse tekster, især romanerne, fra sin egen opvækst på Vesterbro i København. Tove Ditlevsen skrev oftest om børn, kvinder, kærlighed samt angsten for kærlighed.

Hovedtemaet i denne roman er overgangen fra barn til voksen. Derudover handler den om, hvordan barndommen har betydning for voksenlivet. Et typisk tema for Tove Ditlevsen er at skrive om arbejderklassemiljøet, samt arbejdsklassemiljøets effekt og overgreb på børn og unge. Derudover er hun ikke bange for at skrive om tabuer som for eksempel seksualitet, heriblandt barnets spirende seksualitet, og seksuelle overgreb.

”Man gjorde et barn fortræd” handler om en ung piges kamp om erindring og frigørelse for en ulykkelig og tragisk hændelse, hun har oplevet i sin tidligere barndom. Denne hændelse forfølger hende, holder hende tilbage og styrer hende, så hun ikke kan løsrive sig og leve et normalt liv. Hændelsen påvirker hende, i alt hvad hun foretager sig, hvad enten det er at sove, snakke med mennesker, især mænd, more sig og i det hele taget bare færdes i tilværelsen. Hun kæmper hver dag en kamp for at kunne erindre dette tragiske minde, og til sidst i fortællingen (s. 199 linje 13) kommer hun endelig i tanke om dette minde og konfronteres med det. Hun kan nu være sig selv og leve sit voksenliv videre... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind