[0]

Den franske revolution

Den franske revolution begyndte i 1789 og varede frem til 1799. Revolutionen afskaffede enevælden i Frankrig og det privilegieindrettede samfund, hvor adelen og gejstligheden (kirken) havde særlige privilegier, som resten af befolkningen ikke havde. Den franske revolution ses af mange som kulminationen på Oplysningstiden, hvor idéer om frihed og lighed for loven blev formuleret.

Revolutionen begyndte ved kongens indkaldelse til stænderforsamling i maj 1789, hvor Nationalforsamlingen (tredjestand) tog magten fra kongen. Efterfølgende indførte Nationalforsamlingen et konstitutionelt monarki og senere en republik, inden Napoleon til sidst tog magten og indførte et militærdiktatur i 1799. Napoleons magtovertagelse ses som regel som afslutningen på Den franske revolution.

Den franske revolution har været med til at forme den måde, vi i dag forstår politiske systemer og ideologier på. Revolutionen fik stor betydning for udviklingen af ideologier som konservatisme og liberalisme. Derudover fik Den franske revolution stor betydning for udviklingen af menneskerettigheder, idet det var under Den franske revolution, at der første gang blev formuleret en menneskerettighedserklæring.

På de følgende sider hjælper vi dig med at få et overblik over revolutionen. Vi gennemgår nogle af de vigtigste årsager til, hvorfor den franske revolution begyndte, og hvordan revolutionen udviklede sig. Derudover kan du læse om nogle centrale kilder, der belyser forskellige aspekter af Den franske revolution.

Indhold:

Her kan du læse et uddrag fra kompendiet:

Frankrigs voksende statsgæld førte til stænderforsamlingen

Frankrigs konge havde svært ved at finansiere staten, fordi Frankrig nogle år tidligere havde tabt kolonikrigen og dermed mistet sine kolonier og indtægter derfra. Derudover havde krigen i sig selv været særdeles kostbar at føre. 

Kort tid efter nederlaget i krigen blev Frankrig yderligere plaget af en hård vinter med dårlig høst, som skabte hungersnød, prisstigninger og stor arbejdsløshed. Adelen og gejstligheden ville ikke deltage i betalingen for krigsgælden, fordi de som stand var fritaget for skatter, og kongen var derfor nødt til at betale gælden med lånte penge. På den måde steg den nationale gæld. Denne økonomiske situation viste sig hurtigt at være uholdbar. Derfor indkaldte kongen til stænderforsamling, hvor de forskellige stænder skulle mødes og diskutere krisen.

Stænderforsamlingen skulle løse den økonomiske krise

Den 5. maj i 1789 åbnede kongen, Ludvig 16., stænderforsamlingen, den såkaldte generalstænderforsamling, hvor over 1000 delegerede fra de tre stænder mødtes på kongens slot i Versailles. Tredjestanden havde 578 delegerede (ingen var bønder), mens adelen havde 271 og gejstligheden 270. De skulle her diskutere, hvordan Frankrig bedst muligt kom videre fra den økonomiske krise. Der var ikke indkaldt til stænderforsamling siden 1614. Mange historikere vurderer derfor, at denne stænderforsamling i praksis var begyndelsen på afslutningen af enevælden i Frankrig.

Det store spørgsmål til stænderforsamlingen var, hvordan økonomien kunne forbedres. Den franske regering turde ikke beskatte bønderne yderligere, og adelen og gejstligheden (den såkaldte første og anden stand) ville ikke fraskrive sig deres skatteprivilegier, som kongen heller ikke turde tilsidesætte...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Den franske revolution

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.