DHO om dampmaskinen og "Jernbanen" af H.C. Andersen

  • STX 2.g
  • DHO
  • 10
  • 13
  • 3269
  • PDF

DHO om dampmaskinen og "Jernbanen" af H.C. Andersen

DHO (Dansk/Historieopgave) om dampmaskinen, som bl.a. indeholder en analyse af "Jernbanen" af H.C. Andersen, og analyse og fortolkning af "En kvinde fortæller i 1927".

Problemformulering
Først vil jeg kort redegøre for, hvad dampmaskinen er ved brug af forskellige fagbøger. Derefter vil jeg analysere, hvordan dampmaskinen påvirkede industrialiseringen og infrastrukturen ved hjælp af ”En kvinde fortæller i 1927” og H.C. Andersens novelle ”Jernbanen”. og derefter vurdere problematikken i denne udvikling ved hjælp af ”Lov om børnearbejde fra 1873” og artiklen om ”Gentofteulykken” fra 1897.

ARBEJDSSPØRGSMÅL
• Hvad er dampmaskinen, hvornår blev den opfundet, og hvad kan man bruge den til?
• Hvilken udvikling gik Danmark igennem, da dampmaskinen kom ind i produktionssystemerne?
• Hvad kan ”En kvinde fortæller i 1927” og ”Lov om børnearbejde” fra 1873 sige om denne udvikling?
• Hvad kan H.C. Andersens ”Jernbanen” og artiklen om ”Gentofte-ulykken” sige om denne udvikling?

Lærers kommentar

Der var en klar rød tråd gennem opgaven, og det at jeg brugte flere tekster istedet for 1, fungerede rigtig godt. Den eneste fejl var, at jeg kaldte "En kvinde fortæller" for en novelle. Det er en fakta tekst.

Indhold

Problemformulering
Indledning
Metodeafsnit
Dampmaskinen
”En kvinde fortæller i 1927”
H.C. Andersen, ”Jernbanen”
Lov om Børnearbejde, fra 1873
Artikel om Gentofte-ulykken, fra 1897
Kildekritik
Konklusion
Litteraturliste

Uddrag

INDLEDNING
I det moderne gennembrud gik Danmark fra at være et traditionelt samfund til at blive et moderne samfund, og Danmark gik fra at være et landbrugssamfund til at blive et industrisamfund. Kort sagt: Danmark blev moderne.

Landbrugssamfundet dominerede meget i det traditionelle samfund, men efterhånden blev Danmark mere og mere industrielt i 1800 tallet og frem. Denne udvikling blev hjulpet til af mange faktorer, som fx dampmaskinen og nyere og mere effektive produktionssystemer.
Desuden førte dampmaskinen til damplokomotivet. Damplokomotivet fascinerede mange mennesker og brugtes i særdeleshed til at transportere folk rundt omkring.
Men alt var ikke fryd og gammen, for dampmaskinen førte ikke kun til gode ting. Det udviklede sig nemlig efterhånden, da mennesket ikke havde tænkt på følgerne.

METODEAFSNIT
Jeg har i forbindelse med ”En kvinde fortæller i 1927” analyseret miljøet som den danskfaglige metode. Det er ikke relevant at analysere personerne i novellen.
Omkring H.C. Andersens ”Jernbanen” kan det være svært at analysere novellen som en egentlig novelle, da det mere er en rejsebeskrivelse. Man kan fx ikke komme med personkarakteristikker, da der ikke optræder nogen personer af betydning i novellen. Man kan i stedet perspektivere til datidens befolkning, og vurdere hvorfor H.C. Andersen har været inspireret af damplokomotivet til at skrive en novelle omkring den.
Artiklen om ”Gentofteulykken” har jeg, danskfagligt, analyseret ved at bruge overskrifterne til at vise en tendens i teksten.

Historiefagligt har jeg perspektiveret ”En kvinde fortæller i 1927” til ”Lov om børnearbejde 1873” med hinanden. Jeg har desuden været kildekritisk over for begge dele.
I forbindelse med H.C. Andersens ”Jernbanen” har jeg perspektiveret denne til artiklen om ”Gentofteulykken”, og har også her været kildekritiske over for dem... Køb adgang for at læse mere

DHO om dampmaskinen og "Jernbanen" af H.C. Andersen

[1]
Bedømmelser
  • 16-10-2014
    Givet af HHX-elev på 3. år
    god opgave, men kun godt uddybe lidt mere

Materialer relateret til DHO om dampmaskinen og "Jernbanen" af H.C. Andersen.