I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke eventyret ”Den standhaftige Tinsoldat. Eventyret er skrevet af H.C. Andersen i 1838 og udgivet i Eventyr fortalte for børn.
Tinsoldaten ender som et tinhjerte
Tinsoldaten ender mirakuløst med at komme hjem via maven på den fisk, der spiser ham, da papirbåden synker.
Men glæden er kort. Han bliver nemlig kastet i kaminens ild af et af familiens børn. Han får altså ikke den fine danserinde, selvom rejsen formentlig har gjort ham mere interessant og værdig i hendes øjne. Hun gengælder i hvert fald hans længselsfulde blik, da han endelig vender tilbage til bordet:
Tinsoldaten var i den selvsamme stue, han havde været i før, han så de selvsamme børn og legetøjet stod på bordet; det dejlige slot med den nydelige lille danserinde; hun holdt sig endnu på det ene ben og havde det andet højt i vejret, hun var også standhaftig; det rørte tinsoldaten, han var færdig ved at græde tin, men det passede sig ikke. Han så på hende og hun så på ham, men de sagde ikke noget.
De ender begge i flammerne. Hun blæser nemlig ind i kaminen kort efter. Danserinden er lavet er papir og brænder hurtigt op – snart er der kun en forkullet paillet tilbage.
Tinsoldaten smelter derimod om til et lille hjerte af tin. Det er et sørgeligt, men også værdigt endeligt. Hjertet kan tolkes som et symbol på hans idealistiske karakter. Han har bevist sin standhaftighed gennem alle sine prøvelser – han har vist, hvem han er.
