Demokrati og legitimitet | Fællesdel | Samfundsfag A
- STX 3.g
- Samfundsfag A
- 12
- 4
- 1231
Eksempelbesvarelse: Demokrati og legitimitet | Fællesdel | Samfundsfag A
Her er Studienets eksempelbesvarelse af fællesdelen fra eksamenssættet "Demokrati og legitimitet", der blev stillet i Samfundsfag A på STX d. 25. maj 2010. Du kan bruge denne besvarelse som inspiration til din egen opgave.
Opgaveformuleringen lød:
Spørgsmål 1a
Hvad kan der af tabel 1 udledes om den økonomiske udvikling i den viste periode? Besvarelsen skal understøttes af beregninger, der tydeliggør udviklingen.
Spørgsmål 1b
I tabellen nedenfor vises gennemsnitslige stemmeprocenter i Danmark for folketingsvalg, kommunalvalg og valg til EU-parlamentet. Opstil tre hypoteser, der kan forklare forskellene i valgdeltagelse ved de tre typer valg. Hver hypotese skal understøttes med en faglig begrundelse.
Spørgsmål 1c
Opstil en model, der indeholder de faktorer, der er afgørende for, hvordan den enkelte vælger stemmer ved et folketingsvalg. I modellen må der maksimalt indgå fem faktorer. Modellen skal understøttes af faglige begrundelser.
Uddrag
1a
Tabel 1 viser BNP i 1. og 3. kvartal af 2008 og 1. og 2. kvartal af 2009 for Danmark, NAFTA-landene og EU27. NAFTA er den nordamerikanske frihandelsaftale som USA, Canada og Mexico deltager i, mens EU27 er alle de 27 EU-lande. For at undersøge udviklingen i væksten for Danmark og de to grupper af lande vil jeg beregne den procentvise vækst i kvartalstallene mellem de angivne kvartaler.
Fra 1. til 3. kvartal 2008 og fra 3. kvartal 2008 til 1. kvartal 2009 oplevede Danmark et fald i kvartalstallene på henholdsvis 0,47% og 3,19%. I den periode oplever Danmark et mindre fald end EU som helhed, mens NAFTA-landene oplever et lidt mindre fald i første periode men til gengæld oplever et større fald i anden periode.
---
1b
Hypotese 1: Der er størst valgdeltagelse ved folketingsvalg, fordi folk har større viden om, hvad der foregår i Folketinget.
I tabellen ses det, at valgdeltagelsen ved folketingsvalg er på 86 %, mens den kun er 70,4 % for kommunalvalg og 52,6 % for europaparlamentsvalg. En forklaring på dette er, at vælgerne har større viden om, hvad der foregår i Folketinget end i deres kommunalbestyrelse og Europa-Parlamentet. Dette kan bl.a. bunde i, at medierne i højere grad dækker landspolitik og nationale valg fremfor europarlamentsvalg.Vælgerne har derfor størst viden om og er mest opmærksomme på folketingsvalg, og stemmer derfor i højere grad til disse valg.
Hypotese 2: Der er højest valgdeltagelse ved folketings- og kommunalvalg, fordi disse omhandler de emner, der vigtigst for vælgerne.
Den højere valgdeltagelse ved folketings- og kommunalvalg, kontra Europa-Parlamentsvalg, kan også skyldes, at Folketinget og kommunerne har størst indflydelse på de politiske emner, der betyder mest for vælgerne...
---
1c
Indkomst
En central faktor, der påvirker vælgernes stemmeadfærd ved folketingsvalg, er deres indkomstniveau. Vælgere har forskellige økonomiske og sociale forudsætninger alt efter, hvilken indkomst de har og dette giver forskelle i vælgernes økonomiske interesse. Her forventes det, at vælgere med lav indkomst vil stemme på venstreorienterede partier, fordi de ønsker at fremme økonomisk omfordeling og fordi det er i denne vælgergruppes økonomiske interesser.
Uddannelsesniveau
En anden væsentlig faktor er vælgernes uddannelsesniveau. Her er argumentet, at vælgere med en lang uddannelse socialiseres, via deres uddannelse, til at internalisere mere tolerante værdier overfor forskellige minoriteter, mens folk med en kortere uddannelse indtager mere autoritære holdninger. Derfor forventes det... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
