Delopgave C: Sundhed i Danmark | 2016 | Samfundsfag A

Uddrag

Indledning
I denne besvarelse vil jeg undersøge, hvad der af C1 kan udledes om danskernes sundhed. Tabel 1 indeholder information om danskernes sundhed målt på fem sundhedsindikatorer. Jeg vil strukturere undersøgelsen efter disse fem indikatorer:

• Danskernes fysiske helbred (tabel 1).
• Danskernes stressniveau (tabel 1 og tabel 2).
• Danskernes alkoholindtag (tabel 1, figur 1 og figur 3).
• Danskernes rygevaner (tabel 1 og figur 2).
• Danskernes overvægt (tabel 1).

Danskernes fysiske helbred
Tabel 1 viser danskernes fysiske helbred fordelt på køn, uddannelsesniveau, erhverv og region. Hvis vi starter med at se på køn, så er der en større andel kvinder (12%), der har et dårligt fysisk helbred end mænd (8,2 %) på trods af, at en større andel mænd drikker for meget, ryger dagligt og er overvægtige.

Ift. uddannelsesniveau er der en klar tendens til, at andelen med dårligt fysisk helbred er faldende med uddannelseslængde. Andelen med dårligt fysisk helbred går fra 26,3% til 3,6% i takt med uddannelsesniveauet stiger. En forklaring kan være, at danskerne der kun har en grundskoleuddannelse i højere grad har hårdt manuelt arbejde. Derudover er denne gruppe overrepræsenteret ift. tabellens andre sundhedsindikatorer, hvilket også kan spille ind på deres fysiske helbred. Danskere under uddannelse er ifølge tabellen dem, som i mindst grad har dårligt helbred. Det skyldes sandsynligvis, at denne befolkningsgruppe typisk har en lav gennemsnitsalder.

Ift. erhverv er tendensen, at dem, som står udenfor arbejdsmarkedet har et dårligere helbred end danskere, der en del af arbejdsmarkedet. Pensionister har den højeste andel med dårligt helbred, hvilket er forventeligt, da gruppen har en høj gennemsnitsalder. Herefter kommer efterlønnerne, hvilket kan skyldes, at man typisk går på efterløn, fordi man er fysisk nedslidt. Arbejdsløse har næsten en dobbelt så stor andel med dårligt fysisk helbred som beskæftigede. En årsag kan være, at dem som har et dårligt fysisk helbred har sværere ved at finde et arbejde...

---

Indledning
I denne besvarelse vil jeg diskutere, hvorvidt det er muligt for staten at skabe adfærdsændringer, som øger befolkningens sundhedstilstand. Figur 4 i bilag C2 viser, at få mænd og endnu færre kvinder mener, at politikerne har mulighed for at påvirke dem i en sundere retning. Derimod mener godt over halvdelen af begge køn, at familie og venner har mulighed for at udøve en sådan påvirkning. Det kan umiddelbart pege i retning af, at danskerne selv mener, at det kun i ringe grad er muligt for staten at påvirke befolkningens adfærd i en sundhedsmæssigt positiv retning. Det er dog værd at lægge mærke til, at en pæn andel af danskerne mener, at medierne, fødevareproducenterne og/eller offentlige institutioner har mulighed for at udøve en sådan påvirkning. Staten er med til at sætte rammerne for de tre aktørers virke.

Jeg vil i det følgende overveje hvor realistisk, det er, at staten kan påvirke danskernes adfærd i en sundere retning gennem regulering af de offentlige institutioner og medierne. Jeg vil desuden overveje muligheden af at påvirke danskernes adfærd ved at højne uddannelsesniveauet og ved hjælp af afgifter, tilskud og meritgoder.

Offentlige institutioner
Figur 4 viser voksne danskeres svar på hvem, der kan påvirke deres adfærd i en sundere retning. Offentlige institutioner har sandsynligvis en endnu større mulighed for på lang sigt at påvirke befolkningens adfærd i en sundere retning ved at påvirke børn og unge. Det skyldes, at offentlige institutioner står bag en stor del af den sekundære socialisering. Dobbeltsocialiseringen har en særlig betydning, fordi den moderne familie i meget høj grad lader børnepasningen foregå udenfor familien . Det betyder, at langt de fleste danske børn dobbeltsocialiseres. Den sekundære socialisering er med til at forme vores normer. Ifølge George Mead sker det ved, at børn internaliserer den ”generaliserede andens” blik på dem . Det vil sige, at de vurderer sig selv i lyset af det omgivende samfunds normer.
Det virker sandsynligt, at daginstitutioner og skoler kan få børn til at indoptage normer om sundhed ved eksempelvis at tale om vigtigheden af at spise sundt, og at disse normer kan vare ved, så barnet i voksenlivet vælger en sund livsstil. Det indebærer dog også risici. Det kan f.eks. medføre, at børn, fra hjem hvor man ikke spiser sundt, vil føle sig udskammet og blive marginaliserede. Det kan f.eks. ramme det barn, hvis forældre fortsat giver barnet usunde madpakker med i skole, selvom skolen taler om vigtigheden af sund mad... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind