Delopgave C: Sundhed i Danmark | Pisk eller gulerod | Samfundsfag A

0 0 0 0 0 0 (0 bedømmelser)
Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Studienet.dk. Et Guld-produkt er et produkt, som er udarbejdet til Studienet.dk af fagligt dygtige undervisere og studerende. Studienet.dk markerer ekstra gode produkter med mærkatet Guld-produkt.

Uddannelse

STX 3.g

Fag

Samfundsfag A

Karakter

12

Antal sider

9

Antal ord

3409

Filformat

PDF

Eksempelbesvarelse: Delopgave C: Sundhed i Danmark | Pisk eller gulerod | Samfundsfag A

Her er Studienets eksempelbesvarelse af delopgave C, "Sundhed i Danmark", fra eksamenssættet "Pisk eller gulerod", der blev stillet i Samfundsfag A på Stx d. 26. maj 2016. Du kan bruge denne besvarelse som inspiration til din egen opgave.

Opgaveformuleringen lød:

2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag C1 kan udledes om danskernes sundhed.
Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger

3. Diskutér, hvorvidt det er muligt ad statslig vej at sikre adfærdsændringer i Danmark
med henblik på at øge den generelle sundhedstilstand. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag C2, og du skal anvende sociologisk teori.

Uddrag
I denne besvarelse vil jeg undersøge, hvad der af bilag C1 kan udledes om danskernes sundhed. Tabel 1 indeholder information om danskernes sundhed målt på fem forskellige faktorer. Jeg vil strukturere undersøgelsen på den måde, at jeg undersøger, hvad bilagsmaterialet siger om danskernes sundhed målt på hver af de fem faktorer:

I undersøgelsen af danskernes fysiske helbred vil jeg inddrage tabel 1.
I undersøgelsen af danskernes stressniveau vil jeg inddrag tabel 1 og tabel 2.
I undersøgelsen af danskernes alkoholindtag vil jeg inddrage tabel 1, figur 1 og figur 3.
I undersøgelsen af danskernes rygevaner vil jeg inddrage tabel 1 og figur 2.
I undersøgelsen af danskernes overvægt vil jeg inddrage tabel 1.

Af tabel 1 kan vi udlede en række markante tendenser:

Angående køn:

Kvinder har dårligere fysisk helbred end mænd, selvom en større andel af mændene drikker for meget, ryger dagligt og er overvægtige.

Angående uddannelse:

De, der kun har en grundskoleuddannelse, lider markant oftere af dårligt fysisk helbred end andre uddannelsesgrupper. Det skyldes sandsynligvis til dels, at mange i den gruppe bestrider manuelt arbejde. Men det skyldes sandsynligvis også, at gruppen er overrepræsenteret i forhold til stress, daglig rygning og overvægt.

De der er under uddannelse har sjældent dårligt fysisk helbred, hvilket sandsynligvis dækker over, at gruppen har en lav gennemsnitsalder.

Andelen med dårligt fysisk helbred er faldende med uddannelseslængde. Det er forventeligt, idet også stressniveau, alkoholindtag, daglig rygning og overvægt er faldende med uddannelse.

Angående erhvervsmæssig stilling:

Pensionister har markant oftere dårligt fysisk helbred end personer med anden beskæftigelsesstatus. Det giver mening, idet gruppen af pensionister må have en høj gennemsnitsalder.

Efterlønsmodtagere har dårligere helbred end både beskæftigede og arbejdsløse, hvilket sandsynligvis skyldes, at efterlønsmodtagere også er forholdsvist gamle, og at en del af efterlønsmodtagerne har valgt at gå på efterløn, fordi de er fysisk nedslidte.

Arbejdsløse lider oftere af dårligt fysisk helbred end beskæftigede. Det kan skyldes, at arbejdsløse har et højere stressniveau, oftere drikker for meget og ryger mere. Men kausaliteten kan også være omvendt, sådan at de der lider af dårligt fysisk helbred har sværere ved at finde arbejde eller forblive i deres stillinger... [læs mere nu]