Delopgave C: Ressourcer og konflikt | Samfundsfag A

Uddrag

I det følgende vil jeg starte med at redegøre for grundsynspunkterne i tre bilag. Der er mange lighedstræk mellem de synspunkter, der kommer til udtryk i bilag C1 og C2, og derfor vil jeg karakterisere dem sammen. Min redegørelse for og karakteristik af de to første bilag vil sammen med en karakteristik af bilag C3 danne baggrunden for min sammenligning af de synspunkter på forholdet mellem ressourceknaphed og konflikt, der kommer til udtryk i bilagene. Til sidst vil jeg give en kort opsummering af min sammenligning.

Bilag C1 er skrevet af John Gray. Han fokuserer på, hvordan en række udviklinger de seneste par år er med til at øge konfliktniveauet i verden. Interne forandringer i Kina, navnlig økonomisk vækst, har skabt en øget efterspørgsel efter naturressourcer som fx olie. På grund af klimaforandringerne er det nu blevet muligt at udvinde olie i Arktis, og der er derfor en betydeligt øget risiko for konflikt deroppe. Den øgede udvinding af naturressourcer betyder yderligere klimaforandringer. Klimaforandringerne vil skabe klimaflygtninge fra Asien og Afrika til Europa, hvilket yderligere vil give grobund for konflikt. Generelt påstår John Gray, at kapløbet om de knappe ressourcer vil føre til konflikt.

Bilag C2 er skrevet af Jørgen Ørstrøm Møller. Han skriver, at der er sket en grundlæggende forskydning i den måde, vi skal betragte ressourcer på. Tidligere har vi levet i et overflodssamfund, mens vi nu lever i et knaphedssamfund. Knapheden gælder ikke kun de konventionelle naturressourcer som fx olie, det gælder også en mere grundlæggende ressource som vand. Samtidig med dette knaphedssamfund bliver en række af verdens, primært asiatiske, lande gradvist rigere. Der vil altså ske en magtforskydning, hvor magtkampen bl.a. kommer til at dreje sig om adgangen til de knappe ressourcer. Og som han skriver: ”Verdenshistorien viser, at et skift i magten sjældent er foregået fredeligt.”...

---

Kære Anders Fogh Rasmussen

NATO står overfor en række udfordringer i de kommende år og årtier. I det følgende vil jeg behandle nogle af disse udfordringer. Mit udgangspunkt vil være, at NATOs medlemslande skal sikres maksimal sikkerhed også i de kommende årtier. Jeg vil antage, at vi lever i et internationalt anarki, hvor ingen stater står over andre, og hvor krig og konflikt er en umiskendelig risiko, som ikke må underkendes. Rammen for notatet er altså inspireret af en realistisk tradition. Mit udgangspunkt er imidlertid også, at konflikt kan undgås, hvis man handler smart. I notatet vil jeg komme ind på de risici for konflikt, der kan være forbundet med henholdsvis klimaforandringer og ressourceknaphed. Først vil jeg redegøre for de problemer, der kan forbundet med ressourceknaphed. Dernæst vil jeg redegøre for de problemer, der kan være forbundet med klimaforandringer.

Min hovedkonklusion vil være, at NATO som udgangspunkt ikke skal være bekymret for udfordringen med klimaforandringer, fordi problemerne primært rammer ulande, der ikke umiddelbart kan anses som en trussel mod NATO-landenes sikkerhedsinteresser. Knappe ressourcer kan give problemer på det lange sigt. Det er imidlertid ikke entydigt, at knappe ressourcer vil føre til konflikt.

Jeg vil derfor foreslå, at en strategi for NATO på den korte og mellemlange bane bør være at sikre så fornuftige diplomatiske og handelsmæssige bånd til andre lande som muligt, fordi dette kan være med til at forhindre politisk ustabilitet og store økonomiske kriser i andre lande. Man bør imidlertid ikke underkende de sikkerhedspolitiske trusler, der kan følge af klimaforandringer og ressourceknaphed. På den lange bane bør NATO arbejde for alternative energikilder... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind