Delopgave C: Den græske krise | Samfundsfag A

Guldprodukter er udarbejdet af redaktionen på Studienet.dk
  • STX 3.g
  • Samfundsfag A
  • 12
  • 6
  • 2263
  • PDF

Eksempelbesvarelse: Delopgave C: Den græske krise | Samfundsfag A

Dette er Studienets eksempelbesvarelse af delopgave C, "Den græske krise", fra eksamenssættet "Køn og krise", der blev stillet i Samfundsfag A på STX d. 30. maj 2016. Brug denne besvarelse som inspiration til din egen opgave.

Opgaveformuleringen lød:

2. Sammenlign de opfattelser af årsagerne til den økonomiske krise i Grækenland og konsekvenserne af den førte økonomiske politik, der kommer til udtryk i bilag C1, C2 og C3. I sammenligningen skal du anvende viden om økonomiske sammenhænge.

3. Du er økonomisk rådgiver for den græske socialistiske premierminister Alexis Tsipras. Skriv et notat om, hvordan den økonomiske krise i Grækenland skal håndteres. Notatet skal tage udgangspunkt i bilag C4, og du skal anvende viden om økonomiske politikker.

Uddrag

C1 og C3 præsenterer altovervejende forskellige opfattelser af årsagerne til den økonomiske krise i Grækenland og af konsekvenserne af den førte økonomiske politik. Jeg vil først udlægge dette modsætningsforhold og derefter klargøre, hvordan C2 er delvist enig med henholdsvis C1 og C3.

Ifølge C1 skyldes den græske økonomiske krise forkerte økonomiske beslutninger fra græsk side. De har haft negative konsekvenser, der overordnet falder i to kategorier:

• Grækenland har en dårlig konkurrenceevne. Det skyldes for det første, at lønkonkurrenceevnen er dårlig på grund af ”lønninger og pensioner i en størrelsesorden, der aldrig burde være udbetalt”. Det skyldes for det andet, at Grækenland har forsømt at foretage investeringer, der ”kunne opruste den nationale økonomi og sætte det græske samfund i stand til at klare sig i en globaliseret verden”. Grækenland havde en mulighed for at foretage disse investereringer, da euroen blev indført. Euroen gav Grækerne adgang til ”rigtige” og ”billige” penge. Vi kan forstå det sådan at euroen gav Grækenland adgang til billigere lån. Det skyldes antageligvis at långiverne krævede en lavere rente fordi de anså det som mindre sandsynligt at euroen ville blive devalueret end at drakmen ville blive det . I stedet for at investere lånene i forbedringer af konkurrenceevnen valgte Grækenland dog at bruge dem på øget forbrug.

• Grækenlands statsgæld er for høj i forhold til landets BNP. Det skyldes som nævnt, at Grækerne har optaget store lån, og at disse lån ikke er blevet anvendt til investeringer, der har skabt vækst i BNP. Den høje statsgæld betyder, at Grækenland nu har dårlige lånemuligheder.

Krisen forværres af, at den græske regering afviser at gennemføre ”radikale besparelser, økonomisk genopretning og reformprogrammer. Hvis Grækenland accepterede disse ofre, ville landet have mulighed for at komme gennem krisen.

Ifølge C3 er Grækenlands økonomiske krise et udslag af en ”dybere økonomisk systemkrise, der udløstes af krakket på boligmarkederne i USA”. Grækenlands økonomiske krise er altså ikke et resultat af, at grækerne har anvendt for mange penge på forbrug, men derimod af internationale forhold. Krisen er blevet forværret af ”fire års dikterede spareprogrammer”, hvilket antageligvis henviser til trojkaens krav i forbindelse med de hjælpepakker, den græske økonomi har modtaget . Spareprogrammernes negative konsekvenser falder i fire overordnede kategorier:... Køb adgang for at læse mere

Delopgave C: Den græske krise | Samfundsfag A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.