Delopgave B: Virkninger af skattereformen | Samfundsfag A

  • STX 3.g
  • Samfundsfag A
  • 10
  • 5
  • 1557
  • PDF

Eksempelbesvarelse: Delopgave B: Virkninger af skattereformen | Samfundsfag A

Dette er en besvarelse af delopgave B, "Virkninger af skattereformen", fra eksamenssættet "Rød blok i krise?", der blev stillet i Samfundsfag A i august 2014 på STX.

Opgaveformuleringen lød:

2. Undersøg, hvordan skattereformen (bilag B1) påvirker forskelle i danskernes indkomst (bilag B2). Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger.

3. Diskutér, i hvor høj grad skattereformen og andre former for økonomisk politik bidrager til at øge den økonomiske vækst. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag B3, og du skal anvende økonomisk teori.

Uddrag

Den følgende besvarelse vil undersøge, hvordan skattereformen fra 2012 påvirker forskelle i danskernes indkomst. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i bilag B1 og B2. Først vil skattereformen kort opridses på baggrund af bilag B1. Herefter vil bilag B2's enkelte dele blive gennemgået en for en for at undersøge reformens påvirkning på forskelle i danskernes indkomster. Afslutningsvis vil der blive opsummeret i en konklusion.

I bilag B1 beskriver Magnus Bjerg i korte træk indholdet af skattereformen 2012. Samlet er skattenedsættelsen på 7 mia. kr. Der er en række relevante ting at bemærke i forbindelse med skattereformen. Topskattegrænsen forhøjes med 57.900 kr. - man kan altså tjene 57.900 kr. mere om året (i alt 467.000 kr.), før der betales topskat. Yderligere hæves beskæftigelsesfradraget (skattefrit beløb, der kan trækkes fra indkomsten) fra 5,6% til 10,65% i 2022. Det vil komme folk på arbejdsmarkedet til gode, da det er den gruppe som har ret til fradraget. Man kan forvente at de ovenstående ting vil forøge forskellen i danskernes indkomst, især mellem personer på arbejdsmarkedet og personer på sociale ydelser. Overførselsindkomster er nemlig med til at finansiere skattereformen. De vil blive reguleret med 5,1% mindre end før reformen fra 2016-2023 (overførselsindkomsters værdi falder altså relativt til lønninger med 5,1%)...

---

Denne besvarelse vil diskutere, i hvor høj grad skattereformen og andre former for økonomisk politik bidrager til at øge den økonomiske vækst. Diskussionen vil tage udgangspunkt i bilag B3, som er et kort uddrag fra en artikel bragt i Jyllands Posten af Jens Jonathan Steen. Afslutningsvist vil der blive opsummeret på diskussionens vigtigste pointer, og der vil blive konkluderet på besvarelsen.

Jonathan Steen kritiserer i artikeluddraget i bilag B3 skattereformen 2012. Han mener at det er en fejl af politikerne at tro, at en skattereform kan øge arbejdsudbuddet og skabe økonomisk vækst i samfundet. Jonathan Steen påpeger at det faktisk forholder sig omvendt. Den økonomiske vækst, målt i BNP-vækst, er det som får arbejdsudbuddet til at stige. Det er efterspørgslen der bestemmer arbejdsudbuddet, og ikke skatteniveauet. Som Jonathan Steen selv formulerer det: “Vi arbejder mere, når der er arbejde at få” (bilag B3).

Det kan diskuteres, i hvor høj grad økonomiske politikker, som fx skattereformen, kan siges at have af betydning for den økonomiske vækst. På den ene side er argumentet, som vi så hos Jonathan Steen, at betydningen er meget lille... Køb adgang for at læse mere

Delopgave B: Virkninger af skattereformen | Samfundsfag A

[2]
Bedømmelser
  • 17-04-2016
    Givet af 3.g'er på STX
    Overordnet set en fin opgave, men eleven bruger slet ikke teori til at forklare sin undersøgelse og undersøger ikke på tværs af bilagene. Vil sige at opgaven kan bruges til inspiration og til at forstå modellerne i undersøgelsen, men så heller ikke mere.
  • 05-03-2016
    Givet af 3.g'er på STX
    En flot besvarelse, og kommer ind på mange relevante ting i undersøgelsen når tabellerne forklares. Dog er der en markant mangel, da eleven ikke har lavet nogle relevante beregninger

Materialer relateret til Delopgave B: Virkninger af skattereformen | Samfundsfag A.