Delopgave B: Gældskrisen og demokratiet | Samfundsfag A

  • STX 3.g
  • Samfundsfag A
  • 10
  • 5
  • 1984
  • PDF

Eksempelbesvarelse: Delopgave B: Gældskrisen og demokratiet | Samfundsfag A

Dette er en besvarelse af Delopgave B: Gældskrisen og demokratiet fra eksamenssættet "Demokratiets udfordringer". Eksamenssættet blev stillet i juni 2012 i Samfundsfag A på STX.

Opgaveformuleringen lød:

B2. Sammenlign de opfattelser af sammenhængen mellem demokratisk styreform og den økonomiske krise, der kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3.

B3. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med en øget EU-styring af medlemslandenes økonomiske politik. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet (bilag B4), og du skal anvende viden om integration i EU. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.

Uddrag

I både bilag B1, B2 og B3 fokuseres på konsekvenserne af de politiske magthaveres ledelse og politiske beslutninger. Bilagene beskriver, hvordan de politiske forhold i både Danmark, EU og USA har betydet, at der ikke er blevet taget de nødvendige politiske beslutninger for at få økonomien på ret køl. Nedenfor gennemgår jeg bilagene et ad gangen. For hvert bilag gennemgår jeg først argumenterne om sammenhængen mellem den nuværende demokratiske styreform og den økonomiske krise. Herefter gennemgår jeg, hvilke løsninger på disse problemer bilaget fremsætter.

Bilag B1 beskriver, hvordan en række danske topledere, blandt andet Asger Aamund, mener, at demokratiet som styreform er kommet til kort efter finanskrisen. Særligt kritiseres danske politikeres ledelsesevner og manglende villighed til at træffe nødvendige beslutninger.

Erhvervslederne argumenterer for, at det danske demokrati er ineffektivt, og at debatten alt for ofte kommer til at handle om små og uvæsentlige problemer. De nævner for eksempel betalingsringen, frem for om de store økonomiske udfordringer vi står overfor. Af udfordringer for demokratiet nævner de, at danske højtuddannede har færre år på arbejdsmarkedet sammenlignet med andre OECD-lande. Samtidigt mener de ikke, at nye danske virksomheder kan vokse i Danmark, og at der generelt er så lidt gunstige forhold for virksomheder, at de vælger at flytte deres produktion til andre lande. Samtidigt beskrives Danmark i bilaget som ‘Danmark A/S' ud fra et argument om, at hvis var Danmark en virksomhed, så ville alle alarmklokker hos ledelsen ringe på grund af den økonomiske situation.

---

Diskussionen af rammerne for EU-samarbejdet går langt tilbage, og der er både blandt europæiske vælgere og politikere stor uenighed om, hvor meget EU skal bestemme i forhold til de enkelte medlemsstater. I begyndelsen var EU primært et forum for handels- og markedspolitik, men med tiden er flere politikområder kommet ind under samarbejdet. Ved indførelsen af euroen mistede medlemslandene den overordnede kontrol med deres pengepolitik, men har stadig som udgangspunkt kontrol over deres finanspolitik. Når der her diskuteres en øget EU-styring med medlemslandene, er det altså finanspolitik, jeg henviser til.

Med udgangspunkt i bilag B4 vil jeg først argumentere for en af ulemperne ved mere central styring af medlemslandenes økonomiske politik. Herefter opstiller jeg to fordele for central koordinering, og slutteligt opsummerer jeg på opgaven.

En ulempe ved en mere centralt styret økonomisk politik, er de demokratiske konsekvenser for de enkelte medlemslande. Indledningsvist i klippet i bilag B4 udtaler Mogens Lykketoft, at ”finanskrisen har mange ofre, og demokratiet bliver et af de helt store”... Køb adgang for at læse mere

Delopgave B: Gældskrisen og demokratiet | Samfundsfag A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.