Delopgave B: Amerikansk udenrigspolitik | Maj 2017 | Samfundsfag A

Guldprodukter er udarbejdet af redaktionen på Studienet.dk
  • STX 3.g
  • Samfundsfag A
  • 12
  • 6
  • 2524
  • PDF

Eksempelbesvarelse: Delopgave B: Amerikansk udenrigspolitik | Maj 2017 | Samfundsfag A

Her er Studienets eksempelbesvarelse af delopgave B, "Amerikansk udenrigspolitik", fra eksamenssættet "Udfordringer", der blev stillet i Samfundsfag A på STX d. 22. maj 2017.

Du kan bruge besvarelsen som inspiration til din egen opgave.

Opgaveformuleringen lød:

2. Sammenlign de syn på amerikansk udenrigspolitik, der kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3. I sammenligningen skal du anvende begreber om udenrigspolitik.

3. Du er udenrigspolitisk rådgiver for den amerikanske præsident. Skriv et notat til Donald Trump, der sætter ham i stand til at argumentere for en strategi, der kan håndtere nogle af de internationale trusler, der ifølge bilag B4 udfordrer USA i fremtiden. Notatet skal tage udgangspunkt i bilag B4 og B5, og du skal anvende teorier om international politik.

Uddrag

Indledning

I denne opgave ønsker jeg at diskutere de syn på amerikansk udenrigspolitik, der kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3. Jeg vil sammenligne de tre bilag på to parametre: 1) Deres syn på præsidentens indflydelse på amerikansk udenrigspolitik, og 2) Deres syn på den udenrigspolitiske tradition i USA. Undervejs vil jeg komme ind på begreber om udenrigspolitik; herunder internationalisme og isolationisme samt amerikansk exceptionalisme.

Præsidentens indflydelse på amerikansk udenrigspolitik

B1, ”Trump vil gøre op med 70 års amerikansk udenrigspolitik” (31.3.2016), er et artikeluddrag af Phillip Chr. Ulrich, skribent for Kongressen.com og cand.mag. i amerikanske studier. Heraf fremgår det, at Trump ønsker at gøre op med de sidste 70 års amerikansk udenrigspolitik, og der stilles ikke spørgsmål ved, hvorvidt dette er muligt for en siddende præsident. Derimod fremhæves, hvordan Trump, ved eksempelvis at trække tropper hjem fra rundt omkring i verden, sandsynligvis vil markere et skifte i amerikansk udenrigspolitik. Samtidig understreges det, hvordan europæere på artiklens udgivelsestidspunkt burde være bekymrede for Trump som fremtidig præsident, fordi Trump sætter ”spørgsmålstegn ved NATO's fortsatte relevans”. Således forekommer det i B1, at præsidenten har meget stor indflydelse over den førte udenrigspolitik.

I modsætning hertil peger B3 på, at præsidenten har en mere begrænset indflydelse på udenrigspolitikken. B3, ”Præsidenter kommer og går, men USA's rolle i verden består” (21.3.2016), er et artikeluddrag fra Mandagmorgen, skrevet af Mads Fuglede, som er kommentator i amerikanske forhold. Heri fremgår det, at præsidentens rolle er at trække udenrigspolitikken i en bestemt retning, men at præsidenten altid vil kæmpe med et stort sikkerhedspolitisk apparat, som foretrækker ”kontinuitet og langsigtede planer”...

---

Indledning

Til Præsident Donald Trump,

I dette notat vil De finde en præsentation af de internationale trusler, som USA står over for i årene under Deres præsidentembede. Truslerne er forskelligartede, men fælles for dem er, at de kræver handling. Derfor følger herunder et forslag til en strategi, der kan håndtere truslerne samt argumenter for denne strategi, som De kan anvende i medierne og over for politiske modstandere. I strategi-forslaget vil der være taget højde for den offentlige mening, hvilket også er beskrevet herunder.

Problemstillingen: Internationale trusler

Som det fremgår i B4 er der en række internationale trusler, som USA må håndtere. Truslerne vedrører både den internationale orden og USA's rolle som hegemon. Man kan tale om, at truslerne falder i tre kategorier. For det første er der ustabilitet i Mellemøsten. Dette kommer, jf. B4, til udtryk gennem Islamisk Stats fremgang i Irak, borgerkrigen i Syrien og usikkerheden i Afghanistan, hvilket alt sammen kalder på amerikansk engagement i regionen. For det andet er der Ruslands offensive udenrigspolitik i form af den russiske annektering af Krim, hvilket truer amerikansk hegemoni og udfordrer international lov. For det tredje er der uoverensstemmelser i NATO, hvor kun fem lande bruger de aftalte to procent af BNP på forsvar (jf. bilag B2), hvormed USA lades tilbage med en stor økonomisk byrde... Køb adgang for at læse mere

Delopgave B: Amerikansk udenrigspolitik | Maj 2017 | Samfundsfag A

[1]
Bedømmelser
  • 05-02-2020
    Givet af 3.g'er på STX
    God opgave! Den er godt strukturret og den giver masser af inspiration til fremgangsmåder