Delopgave A: Politikerne og deres vælgere | Samfundsfag A

Guldprodukter er udarbejdet af redaktionen på Studienet.dk
  • STX 3.g
  • Samfundsfag A
  • 12
  • 7
  • 3711
  • PDF

Eksempelbesvarelse: Delopgave A: Politikerne og deres vælgere | Samfundsfag A

Dette er Studienets eksempelbesvarelse af delopgave A, "Politikerne og deres vælgere", fra eksamenssættet "Tillid", som blev stillet i Samfundsfag A på STX d. 30. august 2016. Du kan bruge denne besvarelse som inspiration til din egen opgave.

Opgaveformuleringen lød:

2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag A1 (tabel 1, tabel 2, figur 1 og figur 2) og supplerendemateriale kan udledes om forholdet mellem vælgerne og politikerne og mellemvælgerne og politiske institutioner. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.

3. Diskutér, hvorvidt de tendenser, der fremgår af materialet i bilag A1, udgør en trussel
for demokratiet i Danmark. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag A2, og du skal anvende viden om demokratiopfattelser. Angiv kilde, hvis du anvender supplerende materiale.

Uddrag

I denne besvarelse vil jeg undersøge, hvad der af bilagsmaterialet og supplerende materiale kan udledes om forholdet mellem vælgerne og politikerne og vælgerne og politiske institutioner. Jeg vil først undersøge vælgernes tillid til politikerne ved hjælp af tabel 1 og derefter undersøge vælgernes tillid til de nationale parlamenter ved hjælp af tabel 2. Jeg vil overveje, om der er en sammenhæng mellem tilliden til politikerne og tilliden til parlamenterne. Derefter vil jeg undersøge udviklingen i de danske vælgeres tillid til politikerne ved hjælp af figur 2 og overveje mulige forklaringer på udviklingen. Til sidst vil jeg overveje udviklingen i europæernes tillid til udvalgte EU-institutioner på baggrund af figur 1 og overveje, om der kunne være en sammenhæng mellem den udvikling og udviklingen i danskernes tillid til deres politikere. Jeg vil afslutte med en konklusion.

Tabel 1 viser hvor mange respondenter, der har svaret henholdsvis 0-3, 4-6 og 7-10 på en skala fra 0-10 over hvor meget tillid, de har til politikerne. For at sammenligne på tværs af lande vil jeg omregne tabellen, så den viser hvor stor en procentdel i hvert land, der placerer sig i hver af de tre kategorier. Den omregnede tabel er vedlagt som bilag A1-a. Af A1-a kan vi udlede følgende tendenser:

- Et flertal af europæerne i den samlede undersøgelse har lav tillid til politikerne. Det gælder også for befolkningerne i 16 ud af de 24 lande i undersøgelsen. Samtlige 8 lande, der skiller sig ud, er nordiske (Sverige, Norge, Danmark, Finland) eller nordvesteuropæiske (Belgien, Storbritannien, Holland og Tyskland)

- De nordiske lande skiller sig desuden ud ved, at over 20% har høj tillid til politikerne. Det gælder også Holland. Det kan skyldes den universelle velfærdsmodel, som primært er udbredt i de nordiske lande, men som også til en vis grad findes i Holland. Den universelle velfærdsmodel er kendetegnet ved universelle velfærdsydelser. Det kan tænkes, at det er medvirkende til en oplevelse af, at politikerne arbejder for hele befolkningen snarere end for særinteresser. En anden mulig forklaring på den højere tillid i de universelle velfærdsstater er, at de typisk resulterer i en højere grad af omfordeling end andre velfærdsstater. Det kan tænkes, at den mindskede ulighed generelt medvirker til tillid til ens medborgere og herunder også til politikerne... Køb adgang for at læse mere

Delopgave A: Politikerne og deres vælgere | Samfundsfag A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.