Delopgave A: Kulturmøder i Danmark | Samfundsfag A

Guldprodukter er udarbejdet af redaktionen på Studienet.dk
  • STX 3.g
  • Samfundsfag A
  • 12
  • 7
  • 3025
  • PDF

Eksempelbesvarelse: Delopgave A: Kulturmøder i Danmark | Samfundsfag A

Dette er Studienets eksempelbesvarelse af delopgave A, "Kulturmøder i Danmark", fra eksamenssættet "Indvandrere", der blev stillet i Samfundsfag A på STX d. 30. maj 2016. Brug denne besvarelse som inspiration til din egen opgave.

Opgaveformuleringen lød:

2. Undersøg, i hvor høj grad indvandrere og efterkommere adskiller sig fra resten af befolkningen. Undersøgelsen skal ske på grundlag af materialet i bilag A1 (figur 1, figur 2, figur 3, figur 4 og tabel 1) og supplerende materiale. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om socialisation. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.

3. Diskutér, i hvor høj grad indvandringen udgør en trussel mod den danske kultur. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag A2, og du skal anvende viden om kulturelle mønstre og integration. Angiv kilde, hvis du anvender supplerende materiale.

Uddrag

Baseret på figur 2 kan vi konstatere, at der særligt blandt de 0-2-årige er forskel på andelen, der er i daginstitution, afhængig af, om forældrene har dansk oprindelse, eller om forældrene er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere af ikke-vestlige indvandrere. I alle tre aldersgrupper er der markant størst andel af børnene af forældre af dansk oprindelse, der benytter sig af daginstitution. Samtidig er der i de tre aldersgrupper lidt flere børn af indvandrere end børn af efterkommere af indvandrere, der benytter sig af daginstitution. Forskellen mellem børn af forældre af dansk oprindelse og børn af de andre to forældrekategorier er størst for de 1-årige, mindre for de 2-årige og stort set forsvundet for de 3-5-årige.

Forskellen mellem andelen af børn af forældre med dansk oprindelse og andelen af børn af de andre to forældrekategorier kan skyldes kulturelle forskelle i forhold i holdningen til, om småbørn fra 0-2 år bør passes i hjemmet eller i institution. Det kan dog også skyldes, at færre indvandrere og efterkommere af indvandrere er i stand til at finde job, hvilket muliggør at deres børn passes i hjemmet . Efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande har en lidt højere erhvervsfrekvens end indvandrere fra ikke-vestlige lande, men en lidt mindre andel af efterkommernes børn går i daginstitution. Det er bemærkelsesværdigt, at efterkommerne af indvandrere på dette punkt fjerner sig fra normen blandt personer af dansk oprindelse.

Figur 1 viser derimod at der er sket en markant tilnærmelse i fertilitet mellem etniske danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande. Indvandrere fra ikke-vestlige lande havde i 1993 en fertilitet, der var næsten dobbelt så høj som etniske danskeres. Fra 2000 begyndte de ikke vestlige indvandreres fertilitet at falde markant, og fra 2008 har den været stort set sammenfaldende med etniske danskeres fertilitet. Fertiliteten blandt indvandrere fra vestlige lande har udviklet sig til at ligge lidt under etniske danskeres fertilitet.

Figur 3 og 4 viser udviklingen i karaktergennemsnit for henholdsvis drenge og piger ved folkeskolens afgangsprøve. Hver figur viser karaktergennemsnittet for etniske danskere samt indvandrere og efterkommere af vestlig og ikke-vestlig oprindelse. Efterkommere klarer sig bedre end indvandrere og indvandrere, og efterkommere fra vestlige lande klarer sig bedre end indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Efterkommere fra vestlige lande får generelt næsten lige så høje og i enkelte år endda højere karakterer end etnisk danske elever... Køb adgang for at læse mere

Delopgave A: Kulturmøder i Danmark | Samfundsfag A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.