Delopgave A: Det danske demokrati | Samfundsfag A

  • STX 3.g
  • Samfundsfag A
  • 10
  • 6
  • 2171
  • PDF

Eksempelbesvarelse: Delopgave A: Det danske demokrati | Samfundsfag A

Her finder du en besvarelse af delopgave A: Det danske demokrati fra eksamenssættet "Demokratiets udfordringer". Eksamenssættet blev stillet i Samfundsfag A på STX i juni 2012.

Hvis du gerne vil læse mere om demokrati, så kan du med fordel læse vores kompendium Demokrati.

Opgaveformuleringen lød:

2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag A1 (figur 1, tabel 1 og tabel 2) og supplerende statistisk materiale kan udledes om den politiske deltagelse i Danmark. Besvarelsen skal understøttes af beregninger. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.

3. Diskutér, hvilke udfordringer det danske demokrati står over for. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet (bilag A2), og du skal anvende viden om demokratiopfattelser. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.

Uddrag

I denne opgave vil jeg, baseret på bilag A1 samt supplerende materiale, undersøge danskernes politiske deltagelse. Først ser jeg på valgdeltagelsen i Danmark og derefter på partimedlemskab. Herefter undersøges danskernes deltagelse i andre politiske aktiviteter, og dette opfølges af en undersøgelse af forskellige gruppers opfattelse af hvor svært/nemt, det er at følge med i og forstå politik.

Med politisk deltagelse vil de fleste formodentlig tænke på at stemme til valg. I Danmark er der tradition for at møde op ved stemmeurnerne, og der er generelt en høj valgdeltagelse ved folketingsvalgene. Ved folketingsvalget i 2011 lå valgdeltagelsen på 87,7 %, hvilket var højere end deltagelsen ved de foregående valg i 2007 og 2005[1]. Kigger man udelukkende på hvorvidt danskerne stemmer når der afholdes valg til Folketinget, så ligger deltagelsen i politik altså højt. Men hvordan står det til med danskernes deltagelse i andre politiske aktiviteter?

Tabel 2 viser en oversigt over partimedlemsskab fordelt på alder. Tabellen viser, at forholdsvist få danskere er medlemmer af et parti. Den højeste andel skal findes hos de 40-70 årige, hvor 8,9 % angiver at være medlemmer af et parti. Hos den yngste gruppe, de 18-39 årige, findes den laveste andel af partimedlemmer med 4,1 %. Samtidig er det også i denne gruppe, hvor flest aldrig har været medlemmer af et parti. Dette tal ligger på 88,7 %. Gruppen, som er ældre end 71 år, har den største andel af tidligere...

---

Angrebene på Oslo og Utøya d. 22. juli 2011 ramte både et ungdomspartis sommerlejr og de norske regeringsbygninger, og er derfor blevet beskrevet som et angreb på demokratiet. I tiden efter angrebene var der stort fokus på hvilke konsekvenser det har for demokratiet, når det bliver angrebet indefra. Debatten var ikke bare i Norge, men blev også central i Danmark. I det nedenstående diskuterer jeg, med baggrund i bilag A2, hvilke udfordringer, det danske demokrati står overfor.

Bilag A2 består af et interview med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Interviewet er foretaget efter den danske mindegudstjeneste for de norske ofre. Statsministeren giver han udtryk for, at angreb som det i Norge kræver, at vi som samfund står vagt om vores værdier. Han lægger vægt på betydningen af demokrati, åbenhed og dialog og på, at disse værdier er unikke for de nordiske samfund. Statsministeren understreger særligt vigtigheden af, at demokratiet ikke må tages for givet. Fordi dette i Danmark ikke har været udfordret siden Anden Verdenskrig, så har der været en tendens til at tage demokratiet og dets goder for givet.

Det betyder, at vi efterhånden er blevet vant til at have rettigheder til for eksempel at forsamles og til frit at kunne diskutere alting og at vi ikke længere husker at sætte pris på disse. Når nogen vælger at angribe... Køb adgang for at læse mere

Delopgave A: Det danske demokrati | Samfundsfag A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.