Censur i børnelitteratur gør verden fattigere | Essay om stereotyper i børnelitteratur

Uddrag

Da jeg var barn, var jeg vild med Astrid Lindgrens fortællinger. Især bøgerne om verdens stærkeste pige, Pippi Langstrømpe, kunne jeg læse igen og igen. Pippis far var negerkongen – den sejeste far i verden, kun overgået af min egen far. Men må man skrive 'neger' i en børnebog? Og må man overhovedet bestemme og sætte grænser for, hvad der skal stå i børnebøger? Pippi Langstrømpes far har for rigtig mange mennesker været negerkongen, men måske er det ved at være slut. Stereotype fremstillinger af etniske grupper hører fortiden til og bør fjernes fra børnelitteraturen. Men ikke hvis du spørger Poul Aarøe Pedersen, som er forfatter til artiklen ”Censur i børnelitteratur gør verden fattigere”. Den blev bragt i Politiken den 9. oktober 2014, og i artiklen slår han til lyd for, at verden bliver mindre mangfoldig af censureret børnelitteratur. Men er censureret børnelitteratur et problem? Eller skal vi virkelig passe på, når vi formidler til vores børn? Og hvad nu hvis de stereotype fremstillinger bare er for sjov?

Aarøe Pedersen skriver i sin artikel, at verden bliver mindre mangfoldig af, at børnelitteraturen censureres: ”Kloden er et mangfoldigt sted og bliver ikke mere mangfoldig af, at den del af litteraturen, der sætter farver på verden, fjernes”. Men bliver verden egentlig mindre mangfoldig af censuren? Mangfoldighed er, at der skal være plads til alle. Ingen skal kunne føle sig trådt over tæerne, og slet ikke af litteratur til børn. Og så bør litteraturen vel ikke male stereotype billeder af andre etniske grupper. Desuden behøver man ikke stereotype fremstillinger af etnicitet for at skabe farverige miljøer og personer i børnelitteraturen. Ser man imidlertid lidt anderledes på begrebet mangfoldighed, så indeholder det netop plads til og accept af forskellighed. I en mangfoldig verden skal vi, også i litteraturen, se ud over vores egen næsetip. Det er vigtigt for mangfoldigheden, at alle de spændende forskelligheder kommer frem, fordi det er dem, der udvider vores horisont. Og så skal der være plads til stereotyper.

”Censur vil hverken få tanker, streger eller historier til at forsvinde fra litteraturhistorien”, skriver Aarøe Pedersen i artiklen. Men vil det sige, at vi bare skal acceptere ældre litteraturs stereotype etniske fremstillinger? Imperialismen er nu engang en del af vores historie. Vi kan ikke ændre de historiske handlinger, der er sket, men skal vi blot forsøge at glemme dem? Det er vigtigt, at vi lærer af historien, for …... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind