[0]

København af Katrine Marie Guldager

Her får du hjælp til at analysere og fortolke Katrine Marie Guldagers novellesamling København. Novellesamlingen er udgivet i 2004 og består af 11 noveller, som er løst knyttet til hinanden, men også kan læses hver for sig.

Vi giver dig hjælp til at analysere og fortolke samlingen som værk. Her vil vi dykke ned i de fælles analytiske pointer og give et bud på de temaer, som samlingen udfolder.

Du finder også hjælp til at analysere og fortolke de enkelte noveller. Når du arbejder med samlingen som værk, vil vi anbefale dig at udvælge et par noveller, som du går i dybden med.

Her har du et uddrag fra analysehjælpen:

Overordnet tematiserer København menneskelivet i en storby. Teamet udfoldes med alle samlingens virkemidler. Den konstant flimrende komposition med de mange krydsklip illustrere to sider af storbylivet. På den ene side er vi mange mennesker sammen hele tiden, på den anden side er vi anonyme overfor hinanden. Alligevel kan vi ikke undgå at støde sammen fra det ene øjeblik til det andet. 

I nogle tilfælde skaber det store og voldsomme forandringer i de involverede personers liv. Det er også vist i symbolikken, som byder på snesevis af revner, flænger og advarselslamper. Vi får dog sjældent at vide præcis hvilke forandringer der sker for personerne. De passerer nemlig hurtigt ud af fortællingerne igen, ligesom mennesker gør det i en storby. Så i de fleste noveller står vi som læsere tilbage med en masse tomme pladser, som vi selv må udfylde for at skabe sammenhæng og mening. Det er måske i sig selv en pointe, at bogen på den måde bliver en øvelse i at forestille sig andre menneskers verden og liv.

De tilfældige sammenstød kan dog også være noget, som ingen varig effekt får. Det bliver hændelser, der så lidt som en fjer kan viftes bort. Der er intet direkte budskab i skildringen af storbymenneskene, men der er en underliggende tematisering af, at livet kunne være anderledes. Måske burde vi oftere bryde ud af vores egne travle  vaner og rutiner, for at tage os tid til at forestille os andre perspektiver på livet end vores eget eget. Det er måske den vigtigste pointe i de mange skift i synsvinkel, som vi mødes af i novellesamlingen.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

København af Katrine Marie Guldager

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.