SSO om Balkan og Eksjugoslavien

  • HF 2. år
  • SSO (Samfundsfag C)
  • 10
  • 22
  • 5735
  • Word2003

SSO om Balkan og Eksjugoslavien

SSO i Samfundsfag om Balkan og Eksjugoslavien.

Opgaveformulering

I mit arbejde med Balkan området vil jeg via osmannisk og habsburgsk indflydelse for-søge at klarlægge de mange religiøse, kulturelle og politiske forskelle der er opstået og måske stadig er herskende.

Efterfølgende, hvor mit arbejde kommer til at koncentrerer sig om Jugoslavien, er det mit mål at klarlægge hvilke instrumenter der har været brugt under Tito til forene den multi- etniske, religiøse og kulturelle befolkning i Jugoslavien.
Jeg vil ligeledes i mit arbejde finde ud af den institutionelle og politiske opbygning i årene og hvordan de fra begyndelsen opbyggede den kommunistiske forbunds republik.

Jeg har mere eller mindre delt opgaven op, så det skematisk kunne kaldes: Før, Under og Efter Tito.
Startende med en historisk redegørelse for osmannernes tilstedeværelse på Balkan, der-efter Habsburgerne.
Der efter kommer et afsnit omhandlende Jugoslavien under kommunismen. Til sidst en økonomisk sammenligning og beskrivelse af Slovenien og Makedonien.

Indhold

Indledning
Summary (Engelsk)
Osmannisk og Habsburgsk indflydelse på Balkan.
Osmannisk indflydelse på Balkan.
Osmannisk administration og kulturel indflydelse:
Religionen:
Habsburgerne på Balkan:
Mere Habsburgsk indflydelse på Balkan:
Jugoslavien under Tito.
Kommunisterne overtager:
Det politiske system lige efter krigen:
Reformer:
Sammenholdet:
Flere ændringer og reformer:
Den indre politiske opbygning i Jugoslavien, statsopbygning i 1974:
Eksjugoslavien i dag:
Økonomisk:
Økonomisk sammenligning af Makedonien og Slovenien.
Tilhørsforhold til EU.
Konklusion:
Litteraturliste:

Uddrag

Osmannisk og Habsburgsk indflydelse på Balkan.

Osmannisk indflydelse på Balkan.

Balkan området var allerede før Jesus fødsel, blevet erobret af fremmede styrker. Den gang var det Romerriget, der lagde beslag på den sydøsteuropæiske halvø. Det var ro-merne som bragte kristendommen med sig til Balkan. Romerriget blev siden hen delt i et østromersk og et vestromersk rige. Delingen af romerriget førte til, at den østlige del af riget havde hovedsæde i det nuværende Istanbul.

Der skete dog også en deling af den kristne kirke således, at der opstod en ortodoks kirke i det østlige rige. Denne kirke udsendte, såvel som den katolske, missionærer, der fortrinsvist havde de slaviske folk som mål for deres missioner. Kroaterne og slovener-ne blev ikke omvendt til den nye ortodokse trosretning, og er den dag i dag, vedblevet katolikker. Således er kroaterne og slovenerne katolske, mens serberne, grækerne og bulgarerne er græsk-ortodokse, og har patriarken i Athen som religiøst overhoved.

Udefrakommende trusler til de etablerede magter på Balkan, begyndte omkring 1300- tallet, at komme fra tyrkerne ledet af Osman (1299-1326), derfra navnet osmanner.

Da osmannerne begyndte, at gøre sit indtog på Balkan var det Byzantinske rige reduce-ret kraftigt, der var kommet andre vigtige magtfaktorer på daværende tidspunkt. Serbien var blevet en førende magt på Balkan og omfattede Albanien, Makedonien, Epirus (et område syd for Albanien) og Thessalien. Bosnien havde også en betydelig indflydelse på Balkan. Nord på var Kroatien og Slovenien indlemmet i Ungarn.

Bulgarske og byzantinske områder faldt først under osmannisk kontrol. Efterfølgende blev blikket rettet mod Makedonien, og igen mod det nordlige Bulgarien . osmannerne havde gode forudsætninger for, at ekspandere territorielt da der ikke fandtes en egentlig samlet Balkan front imod dem. Inden hele Balkan blev underlagt osmannerne blev, der dog skabt en mindre fælles front mod osmannerne.

Den nordserbiske fyrst Lazar allierede sig med den bosniske kong Tvrtko, og drog mod osmannerne. I starten gik det godt for den kristne hær, og de vandt den første sejr over ... Køb adgang for at læse mere

SSO om Balkan og Eksjugoslavien

[2]
Bedømmelser
  • 14-03-2014
    fdsaofijdsaifjodsafoøsiajifåoasdjfsaf
  • 26-02-2009