Autofiktion har knust modernismens facade | Essay om autofiktion

Uddrag

For et halvt år siden læste jeg ”Den som blinker er bange for døden” af Knud Romer. Jeg kendte ikke betegnelsen og genren 'autofiktion', men jeg følte mig hevet ind i Romers univers på en meget speciel måde. Bogen er en del af autofiktionen, hvor begreberne forfatter, fortæller og hovedperson blandes sammen. Hvorfor er autofiktion blevet så populært? Og hvordan påvirker det egentlig forholdet mellem litteraturen og dens læsere? Artiklen ”Autofiktion har knust modernismens facade” er skrevet af Poul Behrendt og Mads Bunch og blev bragt i Politiken den 28. april 2015. Her konkluderer de, at ”autofiktion er kommet for at blive”. Afskeden med holdningen om, at et værk og en forfatter ikke hænger sammen, passer godt ind i den tid, vi lever i: Individualiseringens tidsalder. Blandt andet gennem sociale medier er der kommet et stort fokus på den enkelte. Skal vi til at læse litteratur med helt andre briller? Og hvilken funktion skal litteraturen egentlig have i vores samfund?

Bunch og Behrendt skriver i artiklen, at autofiktionen ”ankommer til vor tid i en situation, hvor et lige så langt tilløb til selvfremstilling kulminerer med de sociale mediers gennemtrængning af hinden mellem privat og offentlig”. På sociale medier er der ikke langt mellem privat og offentlig, fordi vi sætter vores private liv op til offentlig skue uden altid at tænke over, at det når ud til rigtig mange mennesker. Selvfremstilling fylder en stor del af vores hverdag, når vi nærmest har en trang til at vise omverdenen, hvad vi laver. Vi lever i en tid, hvor meget er blevet flygtigt og ændrer sig meget hurtigt. Det skyldes især globaliseringen og den nye teknologi, som gør kommunikation meget lettere. Vi har et utal af muligheder, og det stiller store krav til os. Vi skal tage de rigtige valg. Følelser som usikkerhed og rodløshed er derfor blevet en større del af vores hverdag... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind