OL: Fortid, nutid og fremtid
- STX 3.g
- Idræt C
- Ingen givet
- 6
- 1836
Noter: OL: Fortid, nutid og fremtid
Noter om OL, som omhandler OL i tidens løb fra opfindelsen af OL til i dag.
Uddrag
Da Pierre de Coubertin fik etableret de moderne olympiske lege i 1896, havde han i tankerne at sport kunne bruges som opdragelse af de unge. Han mente at man gennem sporten kunne lære egenskaber som mod, tillid og beslutsomhed. Ideerne var inspireret fra antikkens panhellenske lege.
De antikke panhellenske lege gik ud på, at man på tværs af bystaterne kunne holde tvekampe og konkurrencer, hvor der var en midlertidig våbenhvile mellem de stridende stater.
Siden 776 f.kr. blev der afholdt hvert 4. år i Olympia idrætslege for de græske bystater. Panhellenske betyder ”for alle grækere”. Grækerne fik med de olympiske lege en fælles tidsregning, som havde udgangspunkt i de første lege. Tiden mellem legene blev kaldt en olympiade. Udover legene i Olympia blev der også holdt panhellenske lege i Nemea, Isthmen og Delfi.
Legene havde deres udspring i kampøvelser, men de er også udtryk for grækernes behov for at konkurrere. De mente, at kappestrid var udviklende. Ved hjælp af kappestrid kunne man hjælpe hinanden til at udvikle sig og blive bedre. En slags opdragelse. Man brugte også atleterne til at gå i krig.
De panhellenske lege var til ære for guderne. Der var en hel del ritualer før, under og efter legene.
Bag Coubertins moderne lege lå en hel filosofi bag, nemlig olympismen. Olympismen kan også kaldes for de den olympiske ånd eller den olympiske idé. De værdier, som udgør olympismen, er at man gennem idræt lærer at opføre sig efter bestemte regler og værdier. I sport respekterer man sin modstander, man kæmper selvstændigt og modigt, man bruger både sin krop og sjæl(intelligens), og man gør sit bedste. Her lærer man gensidighed, venskab, ærlighed og hjælpsomhed... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind