SRP om homoseksualitet og kristen fundamentalisme i USA

  • STX 3.g
  • SRP (Religion B, Engelsk A)
  • 7
  • 24
  • 91
  • PDF

SRP om homoseksualitet og kristen fundamentalisme i USA

Opgaven her er et SRP om holdningen til homoseksualitet i USA, herunder blandt kristne fundamentalister, og homoseksuelles rettigheder i USA. Donald Trumps holdning inddrages også.

SRP'et er skrevet i Religion B og Engelsk A.

Opgavens analyse har fokus på, hvor i Biblen holdningen til homoseksualitet i USA er funderet, og ser her på Westboro Baptist Churchs henvisninger til Biblens skrifter.

Opgaven indeholder også en vurdering og diskussion af den kritik den kristne fundamentalisme er blevet udsat for.

Opgaveformulering

Der ønskes en kort redegørelse for begrebet fundamentalisme.

Analyser på baggrund af holdningen til homoseksualitet i USA, som den kommer til udtryk i kristen fundamentalisme, hvorvidt denne holdning er tekstmæssigt funderet i Biblen.

Endvidere ønskes en vurdering og diskussion af den kritik den kristne fundamentalisme er blevet udsat for. Inddrag bilag 1 og 2 samt nyateismens argumenter baseret på relevante uddrag af Richard Dawkins "The God Delusion" (2006). Analysen og diskussionen skal perspektiveres til Èmile Durkheims syn på religionens rolle i samfundet.

Studienets kommentar

Velformuleret opgave. Analysen er lidt kort.

Indhold

Indholdsfortegnelse 2
Indledning 3-4
Fundamentalisme – et moderne begreb 4-5
Kristne fundamentalister og deres fremtid 5-6
Analyse 6-14
Homoseksuelle i USA og amerikanernes holdning til homoseksualitet 7-8
Medlemmer af protestantiske trosretninger er nu mere accepterende over for homoseksualitet 8
Trumps betydning for LGBT-amerikanere 9
Homoseksuelle i militæret 9-10
Homoseksuelles rettigheder stat for stat 10
Westboro Baptist Church – en kristen fundamentalistisk organisation 11
Vice dokumentar - Brainwashed by the Westboro Baptist Church 11-12
Westboro Baptist Church og bibelen 12-14
Diskussion 14-17
Nyateismens argumenter – The God Delusion 16-17
Perspektivering til Durkheim 18-20
Konklusion 20.21
Litteraturliste 22-23

Uddrag

Indledning

Denne opgave omhandler emnet ”Homoseksualitet og kristne fundamentalister i USA”. Homoseksuelle er i USA blevet mere accepterede, men der er der dog stadig en betydelig modstad mod homoseksuelles rettigheder. Den kommer særligt fra kristne fundamentalister, og resten af den meget religiøse del af befolkningen, som med henvisning til forskellige steder i bibelen henviser til at homoseksualitet er en synd.

Man kan godt undre sig over den situation, når USA er et af de mest frihedselskende lande i verden. Hele USA's grundlag er den store grad af personlig frihed. Man må eje sit eget våben, du skal selv skabe dit liv og den amerikanske drøm, og der er slet ikke den samme offentlige regulering, som der f.eks. er i Danmark og resten af Europa.

Homoseksuelles ret til ægteskab er i lighed med den fri abort, ikke forandret i en lov, der er politisk vedtaget, men i en dom fra den amerikanske Højesteret. Højesteret bestemte 26. juni 2015, at homoseksuelt ægteskab, skulle legaliseres i alle 50 stater. Det blev det. Der er altså tale om en højesteretsbeslutning, eller en dom og ikke en lov, der er politisk vedtaget. Det vil sige, at når Donald Trump, som indtil videre er president-elect, bliver præsident, skal han udvælge nye dommere til højesteret. Donald Trump, har i sin valgkamp lovet at udpege en ny konservativ dommer, hvilket blandt andet kan få indflydelse på retten til fri abort, som heller ikke er funderet i lovgivningen, men som også er baseret på en højesteretsbeslutning. Disse nye konservative dommere vil kunne ændre på homoseksuelle ægteskaber og f.eks. også den fri abort. Der er dog stadigvæk meget stor forskel på homoseksuelle pars rettigheder i forhold til heteroseksuelle par. F.eks. er det langt fra i alle stater at et homoseksuelt par, kan adoptere et barn sammen.

Forskellige former for fundamentalisme fylder rigtig meget i dag. Der har især været fokus islamisk fundamentalisme, især pga. terrorangreb, Islamisk Stat, osv. Andre fundamentalistiske tendenser fylder også meget, og der er en generel tendens til at polarisering og søgen mod de politiske fløje, fremfor mod kompromiset og den politiske midte. Med andre ord fylder kristen fundamentalisme ikke så meget for Europa, men derimod har den stor betydning for USA. USA er samtidig en vigtig samarbejdspartner for Europa generelt, og Danmark i særdeleshed, og USA er derfor også en af Danmarks vigtigste allierede. USA har tilmed også verdens største økonomi, og den største militærmagt, og derfor er det fremherskende syn på homoseksuelle og lige rettigheder også vigtigt. Det er først for nyligt at det er blevet indført at man må være homoseksuel i de væbnede styrker, og først i sommeren 2016 er transseksuelle blevet accepteret i militæret.

I det følgende vil jeg redegøre for fundamentalisme generelt, og særligt kristen fundamentalisme og dens betydning for homoseksuelles helt grundlæggende rettigheder.
F.eks. lige fra retten til vise sig sammen med sin partner i det offentlige rum til retten at blive gift og adoptere som et par. Herefter vil jeg i opgaven fokusere på kristne fundamentalister og deres fremtid. Derudover vil opgaven analysere omstændighederne omkring holdningen til homoseksualitet i USA, som den kommer til udtryk i kristen fundamentalisme, og om hvorvidt denne holdning er funderet i bibelen. Slutteligt vil jeg diskutere og vurdere den kritik som den kristne fundamentalisme er blevet udsat for, samt en perspektivering til Émile Durkheims syn på religionens rolle i samfundet.

Fundamentalisme – et moderne begreb

Der er mange forskellige måder af definere fundamentalisme på, men 1begrebet betyder i bund og grund at en person eller en gruppe mener at have fundet den absolutte sandhed i noget de opfatter som hellige skrifter, og som de læser bogstaveligt. En fundamentalist er sikker i sin sag og lader ikke andres indvendinger påvirke sin overbevisning. Som Richard Dawkins siger i bogen The God Delusion ”Fundamentalists know they are right because they have read the truth in a holy book, and they know in advance, that nothing will budge them from their belief” (s. 282). En af de afgørende faktorer ved sådanne fundamentalistiske grupper eller personer er at, at de ikke udviser accept over for andre grupper med anderledes holdninger eller indstillinger. Dette betyder som oftest at fundamentalister er modstandere af det moderne samfund. De frygter at det fundament, som deres verden er bygget på, vil blive påvirket på en negativ mode af det moderne samfund... Køb adgang for at læse mere

SRP om homoseksualitet og kristen fundamentalisme i USA

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.

Materialer relateret til SRP om homoseksualitet og kristen fundamentalisme i USA.