AT: Rødstrømpebevægelsen dansk A og samfundsfag B | Synopsis

  • STX 2.g
  • AT (Samfundsfag B, Dansk A)
  • Ingen givet
  • 7
  • 1808
  • PDF

AT: Rødstrømpebevægelsen dansk A og samfundsfag B | Synopsis

Synopsis i AT i fagene samfundsfag B og dansk A om rødstrømpebevægelsen.

Fremgangen for opgaven er som følger:
Indledningsvist vil jeg redegøre baggrunden for Rødstrømpebevægelsen. Ud fra en analyse og for-tolkning af et uddrag af bogen ”Betænkning vedrørende kvindernes stilling i samfundet” slutrapport afgivet af statsministeren (1973), og Lise Togebys bog ”Politik – også en kvindesag” fra 1984, vil jeg redegøre for, hvordan kvindens stilling i det danske samfund fra 1960 -1970 ændrede sig. Jeg vil undersøge sangene ”Du må få min kasserolle for jeg går!” af rødstrømperne, og ”Fi'er min” af Natasja, for at konkludere, hvilken forandring de kan have ført med sig. Afslutningsvis vil jeg vurdere og diskutere, hvilke konsekvenser Rødstrømpebevægelsen havde for kvindesynet i dag.

Indhold

Indledning
Problemformulering
Underspørgsmål
Metodemæssige overvejelser
Delkonklusion af underspørgsmål 1
Delkonklusion af underspørgsmål 2
Delkonklusion af underspørgsmål 3
Delkonklusion af underspørgsmål 4
Konklusion
Litteraturliste

Uddrag

Data og metode
I samfundsfag bruges både den kvalitative og kvantitative metode. Den kvantitative metode bruges til at undersøge ændringer i kvindernes erhvervsmønstre for at vise deres indtog på arbejdsmarkedet. Den kvalitative metode anvendes i en læsning af Rødstrømpebevægelsens paroler. Her vil jeg kigge på, hvordan Rødstrømpebevægelsen ændrede den måde, man tænkte om kvinder på.
I dansk anvender jeg den hermeutiske metode. Jeg vil bevæge mig fra det specifikke ved at kigge på de to sanges enkeltdele til det generelle ved at fortolke den mening, der ligger bag teksterne. Samtidig vil jeg forsøge at sammenligne de to tekster og de meninger, der ligger i dem.

Delkonklusioner

Ad 1
- Den ideelle kvinde i 1960'erne var en kvinde, der på mange måder blev undertrykt. En kvinde var nærmest ”skrevet op” til at hun en dag skulle gifte sig, få børn, passe hus og børnene, lave mad og gå der hjemme. Skilsmisser var ikke på tale dengang, da gifte kvinder levede under sin mands CPR-nummer, og hans økonomi. Uden en uddannelse og et job, var der ikke andre udveje for kvinden, end at blive hos sin mand. Nogle kvinder var udsat for undertrykkelse i hjemmet, og føle sig som ”slaver” i eget hjem. Eftersom en del kvinder var ved, at være godt trætte af deres tilværelse, sluttede mange sig til kvindebevægelsen Rødstrømperne, med en drøm om at blive en frigjort kvinde.
- Kvindernes ændrede stilling i samfundet fra 1960'erne og gennem 1970'erne kommer også til udtryk i statistik over erhvervsaktivitet og uddannelsesaktivitet. Statistikkerne viser, at langt flere kvinder end tidligere kom på arbejdsmarkedet, og at specielt unge kvinder allerede i 1970'erne var på lige fod med unge mænd.

- Ud fra bogen ”Politik – også en kvindesag”, kan jeg konkludere at allerede i midten af 80'erne kunne man se en ændring i samfundet mht. uddannelserne. Allerede her tager flere kvinder end mænd gymnasiale uddannelser... Køb adgang for at læse mere

AT: Rødstrømpebevægelsen dansk A og samfundsfag B | Synopsis

[4]
Bedømmelser
  • 06-05-2012
    indeholdet mange gode informationer
  • 29-11-2014
    Givet af HTX-elev på 3. år
    ja den var udemærket......
  • 11-05-2014
    super fin opgave h
  • 10-06-2013
    God AT opgave!!!!!!!!!