Affaldspligt | Analyse
- HF 2. år
- Dansk A
- Godkendt
- 5
- 2131
Affaldspligt | Analyse
Med opgavehjælpen her får du god hjælp og inspiration til, hvordan du skriver et analyserende oplæg om litterære skildringer af velfærdssamfundet. Oplægget tager udgangspunkt i Klaus Rifbjergs digt "Det er blevet os pålagt" fra 1960 og Villy Sørensens tekst "Affaldspligt".
Vi giver dig vejledning til, hvordan du analyserer og fortolker de to tekster med fokus på bl.a. fortællerforhold og sprog. Derudover viser vi dig, hvordan du kan lave en sammenligning af de to tekster.
Indhold
Analyse af ”Affaldspligt”
Analyse af ”Det er blevet os pålagt”
Sammenligning af ”Affaldspligt” og ”Det er blevet os pålagt”
Uddrag
Fællestræk
• Der er et fælles tema i ”Affaldspligt” og ”Det er blevet os pålagt”, som omhandler det liv, der leves i og med velfærdssamfundet. Dog fremgår det på forskellige måder.
• De to tekster har det til fælles, at velfærdssamfundet fylder meget. Det fremstilles som en stor faktor for både kvinden i ”Affaldspligt” og for hele samfundet i ”Det er blevet os pålagt”.
• Titlen ”Det er blevet os pålagt” ville man også godt kunne knytte til handlingen i ”Affaldspligt”. Kvinden i ”Affaldspligt” føler, at det er blevet hende pålagt at tilfredsstille og beskæftige velfærdssamfundet. Hun føler sig forpligtet til at levere skrald, som den renovationsordning, der eksisterer i hendes samfund, så kan påtage sig at hente – også hvis det betyder, at hun må ofre sit eget liv for at producere noget skrald.
• I begge tekster er individets død i velfærdssamfundet også skildret.
• Det fremgår, at selv når et menneske er dødt, er det i tæt forbindelse med velfærdssamfundet, og at det selv i døden følger de mønstre, som er skabt til det. Det fremstilles således i ”Det er blevet os pålagt:
”Men på et tidspunkt / i rækken af døråbninger / er det passende at sætte / slæverne / ud for den bestemte årsag / og æde sin død / som man hele sit liv har været / mæt af.”
• Her ses det, at bevidstheden om, at man skal dø, er til stede hele livet. Man har været mæt af døden, fordi man har kunnet forudsige, hvad man skal dø af på baggrund af statistikkerne. Med statistikkerne, som velfærdssamfundet sørger for at lave, har velfærdssamfundet dermed mættet individet med sin egen død.
• I ”Affaldspligt” spiller individets forhold til velfærdssamfundet også ind i døden. Kvinden dør i sin kamp for at holde velfærdssamfundet kørende. Lidt på samme måde som man i ”Det er blevet os pålagt” gennem sin død kommer til at holde liv i statistikkerne over, hvorfor indbyggere i velfærdssamfundet dør... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind