SRP om danskhed og analyse af Brun mands byrde

Uddrag

Indledning
Hvad skal der til for, at man som individ kan kalde sig selv en dansker? Er det, når man har et dansk statsborgerskab eller er det blot en følelse man har i og med, at man bliver anerkendt? I nutidens Danmark lever vi i et samfund, som er meget præget af indvandring. Dog er det ikke alle indvandrere, der har integreret sig i landet. Derfor opstår der ofte en debat om, hvornår et individ med anden etnisk baggrund kan kalde sig dansk. Det påvirker individerne således, at de ender i en identitetskrise. Spørgsmålet om, hvorvidt man kan kalde sig dansker er et meget omdiskuteret spørgsmål i den politiske verden, men er der egentlig et entydigt svar på det? Emnet har dermed skabt en masse forvirring blandt de individer.

For at besvare min opgave bedst muligt, har jeg valgt at kombinere fagene dansk og sam-fundsfag, for at komme frem til, hvornår man egentlig kan kalde sig selv dansker. Der findes to definitioner for nationalitet, der blev udviklet i 1800-tallet, som jeg vil redegøre for, da de har en betydning for, hvornår man opfatter individet som dansker. Derudover vil jeg redegøre for nogle tabeller, som bliver understøttet af de to definitioner, den tyske (jus sanguinis) og franske (jus soli). Ud fra det finder jeg ud af, hvilke af de forskellige partier, der følger enten den tyske eller franske definition af nationalitet. Udover det vil jeg analysere romanen ”Brun mands byrde”, som er skrevet af Hassan Preisler. Jeg har tænkt mig at fokusere på, hvad Preislers opfattelse af danskhed er og hvad han støder på af problemer. Derudover vil jeg fo-kusere på romanen, som migrationslitteratur. Til sidst vil jeg diskutere, hvornår man er dan-sker ved at inddrage debatten med Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti og Jens Philip Yazdani fra Langkaer gymnasium, hvor jeg også får deres syn på det at være dansk. Dermed vil jeg komme ind på, hvordan diskussionen påvirker de individer der befinder sig i gråzonen for danskhed, da de står mellem både, at være danskere men også indvandrer samt migranter.

Redegørelse
Nationalitet og statsborgerskab

Mange har en tendens til at tro, at nationalitet og statsborgerskab er det samme, men tværti-mod er det to vidt forskellige begreber. Overordnet er nationalitet der, hvor man oprindeligt kommer fra, ergo ens afstamning. Det er noget man arver fra sine forældre, hvorimod stats-borgerskab betyder, at man er registreret juridisk i et land. (Andersen). Begrebet nationalitet betyder man tilhører en bestemt nation, hvor man deler den samme kultur og har samme tradi-tioner og historie. Dermed skabes der en fælles identitet, som kun den ene gruppe har. (Knudsen & Østergaard, 2009). Man kan aldrig ændre på sin nationalitet, da det er noget man er. Det er dog muligt at erhverve sig et nyt statsborgerskab alt efter, hvor man opholder sig i verden... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind