Analyse

Uddrag

Her kan du læse et kort uddrag af vores analyse af digtets brug af symboler:

Reklameskibet bliver symbol på dumhed og dårskab

Mange af de detaljer, digtet fokuserer på, kan læses og fortolkes symbolsk. Det vigtigste symbol i digtet er dog reklameskibet i sig selv, der nærmest kalder på at blive opfattet symbolsk, når det sejler ind i havnen. Det er tydeligvis ikke et realistisk skib, men en fantasi, som er sammensat af alle mulige indtryk fra datidens reklameverden.

Det er oplagt at tolke reklameskibet som et meget ligefrem symbol på den moderne reklameverden, hvor alt er til salg for penge. Det er en verden, hvor alle kneb gælder, når produkter eller mennesker skal sælges. 

Det mest bemærkelsesværdige ved skibet er dog, at der ikke er nogen rigtige mennesker ombord, i hvert fald ikke mennesker, som vi som læsere kan leve os ind i og føle for. Alle ombord virker som reklamebilleder eller selv som en slags symboler. Det ser vi fx i strofe 7, der nævner tre personer, der alle forbliver helt anonyme:

Og på første Plads 
Filmens Stjerner. 
Helten fra det vilde Vesten 
(med Odolsmil). 
Verdenskomikeren (med Odolsmil) og Solskinspigen (Odolsmil). 

De tre personer beskrives blot med deres smil, som vi må forestille os er pænt pga. tandpastamærket Odol. De tre har imidlertid den "første Plads" på skibet og må altså være vigtige personer. Beskrivelserne af dem som ren overflade efterlader indtrykket af, at de faktisk ikke har en eneste tanke eller følelse.

Sammen med alle de andre passagerer og de forskellige ting, der er ombord på skibet, efterlader det indtrykket af dumhed og dårskab. Dårskab skal forstås sådan, at skibet som helhed virker tåbeligt. Der er egentlig ingen mening med dets ankomst andet end de tomme signaler, der bliver sendt på forskellige måder, fx ordene "KØB EN FORDBIL". 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind