Analyse af "Loppen og Professoren"

  • STX 3.g
  • Dansk A
  • 12
  • 3
  • 1803
  • PDF

Eventyranalyse: Analyse af "Loppen og Professoren"

Du kan her læse en analyserende artikel om eventyret "Loppen og Professoren" af H.C. Andersen, udgivet i Eventyr og Historier (1874). Den er en eksemplarisk besvarelse af opgave 4 i eksamenssættet fra d. 25. maj 2011, udarbejdet af redaktionen ved Studienet. Brug den som inspiration for din egen opgave.

Opgaveformuleringen er:
4. Loppen og Professoren af H.C. Andersen
Skriv en analyserende artikel om Loppen og Professoren. Artiklen skal indeholde en analyse og fortolkning af Loppen og Professoren (tekst 4), hvor du bl.a. undersøger fremstillingsformen. Foretag en genremæssig perspektivering.
I denne opgave kan du inddrage materiale fra internettet.

Uddrag

At lukke varm luft ud betyder i overført betydning at tale med store ord uden noget reelt indhold. Det er tom snak, hvor det oppustede sprog ikke er, hvad det giver sig ud for at være. Illusioner og varm luft kan dog føre dig vidt omkring, men undervejs må nogle også tabe pusten. I H.C. Andersens ”Loppen og Professoren” fra Eventyr og Historier (1874) rejser en ung mand og hans loppe rundt i hele verden og underholder folk med deres kunster. Professoren er dog ikke en rigtig professor, og hans store kunst er faktisk en illusion. Han er i virkeligheden søn af en luftskipper, der blev dræbt, da hans luftballon sprak. Sønnens mål i livet bliver selv at kunne flyve luftballon som sin far, og rejsen mod dette mål bliver det lille eventyr, der hedder ”Loppen og Professoren”.

Historien om professorens ungdom begynder ganske tragisk. Som barn mister professoren sin far i en ulykke, han kun selv på et hængende hår slipper levende fra: ”Der var en Luftskipper, ham gik det galt, Ballonen sprak, Manden dumpede og slog sig i stykker. Sin Dreng havde han to Minutter forud sendt ned med en Faldskjærm, det var Drengens lykke” (s. 9, l. 1-3). Professoren sætter sig efter den voldsomme ulykke det mål at blive som sin far, nemlig luftskipper. Han bliver dog først bugtaler, og han betager mange unge kvinder. Én bliver så forelsket i ham, at hun gifter sig med ham, og samtidig vælger den unge mand at tage identiteten som professor på sig, for ”mindre kunne det ikke være” (s. 9, l. 11). Med både identitetsskift og ægteskab begynder den udfordrende ude-fase i eventyret. Kompositionen i ”Loppen og professoren” følger nemlig den klassiske hjemme-ude-hjem-struktur, der er typisk for kunsteventyr. Farens tilstedeværelse i de første linjer repræsenterer den trygge intimsfære, som professoren gennem hele fortællingen søger hjem mod. Der opstår dog et problem i hjemmet, da faren dør, og det sætter den næste fase i strukturen i spil. Ude-elementet er den rejse, professoren nu tager på, hvor han forsøger at finde penge til en luftballon, så han kan vende tilbage til det harmoniske udgangspunkt. Han møder dog allerede tidligt i ude-fasen en udfordring, idet... Køb adgang for at læse mere

Analyse af "Loppen og Professoren"

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.