Elses Bryllup

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Elses Bryllup”. Novellen er skrevet af Johannes V. Jensen i 1898 og udgivet i Himmerlandsfolk.

Novellen handler om den lille forældreløse dreng Søren og hans noget ældre plejefamiliesøster Else. Søren føler sig svigtet, da Else gifter sig. Det får hans kærlighed til slå om i dyrisk aggression. 

Du får resumé og arbejdsspørgsmål, så du kommer godt i gang med teksten. Derefter gennemgår vi de vigtigste dele af analysen. Til sidst får du hjælp til at fortolke og perspektivere novellen. Du kan desuden se et eksempel på, hvordan man kan skrive en opgave om teksten.

Her kan du se vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Søren er skyld i Elses død

Søren ender med at forårsage Elses død. Umiddelbart ligner det en ulykke, men ikke desto mindre er det Sørens skyld. Han har nemlig stillet en høtyv med bunden i vejret op ad den halmballe, hvor Laurits og Else tager et hvil. Da Else rutsjer ned, lander hun direkte på høtyvens spidser:

Et Øjeblik efter hørte Laurits hende skrige frygteligt. Og der var sket en ulykke, for lænet op mod Stakken stod en Høtyv, et Jærnredskab, der ligner en kort Baadshage. Søren havde gaaet og leget med den og havde stillet den der, fordi han ikke havde bedre Vid. 

Fortællerens kommentar er, at Søren stillede høtyven sådan, fordi han ikke vidste bedre. Der er dog også tegn på, at han ikke er så uskyldig. 

Eksempelvis er der noget fallisk over høtyven, som spidder Else. Det kan tolkes som en antydning af, at det er Sørens frustrerede seksuelle begær, der endelig bliver forløst i Elses voldelige død. Vi har tidligere set, hvordan Søren forbinder nydelse og begær med vold og smerte. Elses død kan tolkes som den yderste konsekvens af Sørens begær. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Elses Bryllup

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.