Analyse af The Football Factory - SRP om hooligans

  • STX 3.g
  • SRP (Engelsk A, Psykologi B)
  • 7
  • 24
  • 7643
  • PDF

Analyse af The Football Factory - SRP om hooligans

I dette SRP i psykologi og engelsk, som omhandler hooligans, analyseres filmen "The Football Factory" af Nick Love og bogen "Scally – The Shocking Confessions of a Category C Football Hooligan" af Andy Nicholls.

I analysen af The Football Factory sættes filmen ind i berettermodellen, de filmiske virkemidler og filmens billede af det engelske samfund analyseres.

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Abstract 1
Indholdsfortegnelse 2
Indledning 3
Redegørelse 3
Hooligans i England 4
Hooligansgrupper 6
Sigmund Freud 7
The Football Factory 8
Belysning af virkelighedsbilledet: ”Scally” af Andy Nicholls 14
Diskussion: Forklaringer på hooliganisme 15
Kritisk vurdering: Forklaringer på hooliganisme 18
Perspektivering 20
Konklusion 22
Litteraturliste 23
Bilag 1 24
Bilag 2 24

Uddrag

INDLEDNING
Jeg har i denne opgave valgt at beskæftige mig med hooliganisme indenfor fagene engelsk A og psykologi B. Det valg har jeg truffet af flere årsager. Jeg synes, at hele hooliganmentaliteten er meget fascinerende, og psykologien giver rig mulighed for at analysere dette fænomen. Det er meget spændende at undersøge og finde svar på hvorfor nogle mennesker vælger at blive hooligans, samt hvilken påvirkning hhv. samfundet, familien og omgangskredsen har på individet.
Jeg vil benytte mig af filmen ”The Football Factory” af Nick Love, bogen ”Scally – The Shocking Confessions of a Category C Football Hooligan” af Andy Nicholls samt diverse psykologibøger og relevante hjemmesider, som vil blive beskrevet undervejs samt nævnt i litteraturlisten.
Jeg vil slutte af med en konklusion, som vil sammenfatte hvad opgaven handler om, samt – vigtigst af alt – svare på problemformuleringen.

REDEGØRELSE
REDEGØRELSE FOR BEGREBET ”HOOLIGANISME”
Slåskampe, tæsk, blodnæser, brækkede knogler og hospitalsbesøg; fælles for disse ord er, at de (desværre) kan sættes i forbindelse med fodboldkampe - for rigtig mange kampe ender i slagsmål. Slår man op i synonymordbogen under ”hooligan” dukker ord som ”bølle” og ”voldsmand” op . Og endnu en definition kan findes på www.urbandictionary.com: ”Hooligan: A thug who reguarly goes to football matches and starts fights with opposing supporters and is symbolised usually by: Burberry Hat, Stone Island Jacket,Lacoste Trainers,Tight Fitted Adidas/Nike Trousers And Usually Has a can of Stella or brick in hand. Also, They reguarly make up abusive chants on the terraces to threaten and strike fear into the other team and their travveling supporters .”
Hvor ordet ”hooligan” stammer er der mange bud på. Et af dem siger, at det formodentlig stammer fra Ireren Padriag Houlihan , som i begyndelsen af 1800-tallet var med til at stable en hærværksaktion på benene imod nogle fabrikker i Irland, fordi han var imod industrien. Han gjorde det sammen med en gruppe bønder, som ligesom han selv var utilfredse med industrien, som tvang bønderne væk fra deres oprindelige levevej som bønder. Historien blev bragt i avisen, hvor hans efternavn fejlagtigt blev stavet ”hooligan”. Siden da er begrebet brugt som betegnelse for grupper, som udøver hærværk og vold.
...

BELYSNING AF VIRKELIGHEDSBILLEDET: ”SCALLY” AF ANDY NICHOLLS
Jeg har læst bogen ”Scally” af den britiske tidligere hooligan Andy Nicholls med henblik på at kunne beskrive virkelighedens hooliganmiljø samt få en mere troværdig kilde end filmen ”The Football Factory”.
Andy Nicholls er hårdkogt hooligan, og var særdeles velkendt af politiet i hans storhedstid. Han var ”the father of hooliganism”, og frygtede ingen. Han fortæller, at hans far altid arbejdede – især i weekenden, hvor det altid var overtid. Andy Nicholls følte, at det eneste faderen interesserede sig for var sit arbejde. Han var efter eget udsagn et lidt underligt barn i skolen, så han havde ingen andre end sin far til at tage med til kampene – og det var jo ikke en mulighed grundet faderens arbejde.
Han var omkring 7 år da han første gang var inde og se en fodboldkamp, og det var her interessen så småt startede. Han fortæller, at han i skolen sloges ganske godt hans alder taget i betragtning, og ikke bukkede under på trods af tæsk fra de ældre drenge. Så da nogle af dem en dag spurgte ham om han ville med ind og se en kamp, kom det ikke som en overraskelse – og han takkede ja. Han blev hurtigt en del af den gruppe de ældre drenge også var medlem af – nemlig hooligangruppen. På det tidspunkt var han blot 10 år gammel, og gruppen indeholdt medlemmer endnu yngre. Og her var han hooked. Og som han siger: ”I didn't realise it at the time but I had become a football hooligan – and there was no escape .” Og sådan fortsætter det bogen igennem – Andy Nicholls forklarer hvordan han er involveret i det ene slagsmål efter det andet. Han sparer ikke på detaljerne, og ofte ender det med at politiet bliver involveret. Et eksempel ses på side 229, l. 27-28: ”I was indeed nicked and I didn't even bother with the usual ”I've done nothing” bollocks.”
...

DISKUSSION: FORKLARINGER PÅ HOOLIGANISME
Jeg har i denne opgave fremlagt forskellige bud på årsager til hooliganisme; mangel på opmærksomhed, dårlig barndom, vrede mod samfundet, dagligdag i nederste klasse af samfundet etc. I de følgende afsnit vil jeg præsentere flere andre teorier og forsøg for at kaste endnu mere lys over psykologien bag hooliganisme, samt for at lægge op til diskussion.
STANFORD-EKSPERTIMENTET
I 1973 får den amerikanske psykolog Philip Zimbardo en idé til et psykologisk forsøg. Han vil om-indrette kælderen på Stanford-universitetet i USA, så den kommer til at ligne et fængsel. Og så vil han sætte et forsøg i gang, som senere viste sig at blive verdensberømt. Forsøget gik i al sin enkelthed ud på at iscenesætte en virkelighedsnær fængselsoplevelse. Han annoncerede på universitetet sammen med resten af hans gruppe, som bestod af Craig Haney og Curtis Banks, efter studerende, der måtte have lyst til at deltage. De fik 75 tilmeldinger og udvalgte de 21 studerende, de mente var de mest psykisk stabile og bedst socialt tilpassede. 11 af dem skulle agere fængselsvagter, og 10 af dem skulle være fanger. Fangerne fik usselt fængselstøj på – vagterne fik udleveret uniform, knippel, fløjte samt solbriller: ”Uniformeringen af vagterne er netop med til deindividualisere dem og skabe identifikation med gruppen (…) ” Formålet med forsøget var at påvise, at fængselsvagters generelle opførsel ikke kommer af at de er ufølsomme mennesker, men at individer er mere tilbøjelige til at udføre umenneskelige handlinger når de er anonyme individer i en gruppe samt at skabe et forsøg som modsat Milgrams forsøg skulle få deltagerne til at udføre handlingerne på baggrund af den sociale situation, dvs. gruppen, roller og identitet – og ikke på baggrund af autoritet. Det viste sig, at især vagterne i høj grad levede sig ind i forsøget. De udøvede både psykisk og fysisk vold, på trods af at de fra projektets start havde fået besked på, at det ikke var tolereret.
Dette forsøg er meget interessant og relevant i forbindelse med psykologien bag hooligans, da jeg nu med dette eksperiment som kilde kan påvise hvor meget omgivelserne påvirker en gruppe: ”Roller har med andre ord en stærk indflydelse og kan til tider få os til at handle på trods af vores egne moralbegreber og holdninger .”

MUZAFER SHERIF: ”ROBBERS CAVE”
Et glimrende eksempel til at underbygge denne konklusion er Muzafer Sherifs forsøg ”Robbers Cave”, som han udførte i 1950'erne i Oklahoma. Her medvirkede 22 drenge på 11 år, som alle var fra amerikanske middelklassehjem, og som ikke i forvejen kendte hinanden. De troede selv, de bare skulle være på sommerlejr. Sherif delte dem ind i to lige store grupper, og lod drengene i hver gruppe lære hinanden at kende, bl.a. gennem overnatninger i det fri samt kanosejlads og svømning. Ydermere fik hver gruppe et navn; hhv. ”Klapperslangerne” og ”Ørnene”. Efter de enkelte individer i hver gruppe havde lært hinanden at kende, blev de gjort opmærksom på den anden gruppes eksistens. De blev også gjort opmærksomme på, at der ville være konkurrencer mellem de to hold, samt at vinderholdet ville blive belønnet med diverse præmier. Og hurtigt skete der noget i grupperne: de begyndte at udvise negativ adfærd overfor den modsatte gruppe. Den ene gruppe brændte fremmedgruppens flag ned efter de havde vundet over dem i en konkurrence. Derudover stjal de fra hinanden, hånede hinanden og udviste generelt negativ attitude overfor hinanden. Gruppernes indbyrdes sammenhold i egengruppen blev imidlertid væsentligt forbedret i takt med, at hadet til fremmedgruppen steg.
...

PERSPEKTIVERING
Jeg vil i det følgende afsnit perspektivere hooliganismen i England til hooliganismen i Danmark samt hvordan man i Danmark forsøger at bekæmpe hooliganisme, nemlig ved brug af Hooliganregisteret.
HOLIGANS I DANMARK
Op til 1990'erne var Danmark kendt for sine rolige fodboldfans, som aldrig skabte postyr under kampene på stadions. De fik navnet ”roligans” af medierne, og da der ikke var tradition for slagmål, kunne man ofte finde familier på stadions, som var taget afsted sammen for at se fodbold. De var letgenkendelige, da de som oftest bar Danmarkstrøjen, ansigtsmaling og godt humør. Men sådan skulle det desværre ikke blive ved med at være; da Superligaen blev oprettet i 1991 ændrede fankulturen sig. De forskellige hold fik markant flere fans, og der opstod officielle fangrupper, hvor man kunne være med og tilkendegive sin holdning omkring hvilket hold man holdt med. Men i klubberne begyndte nogle af supporterne at melde sig lidt ud og starte fanklubber for sig selv, hvor de kunne planlægge kommende aktiviteter uden nogle at tage hensyn til. I de officielle fangrupper findes der nemlig bekendtgørelser, som blandt andet indeholder anti-vold- og anti-racismepolitikker. Den officielle fangruppe har nogle forpligtelser overfor klubben, da de repræsenterer klubben. Så disse små, nye uofficielle grupper blev starten på hooliganisme i Danmark.
... Køb adgang for at læse mere

Analyse af The Football Factory - SRP om hooligans

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.