I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke eventyret ”Nissen hos Spekhøkeren”. Eventyret er skrevet af H.C. Andersen i 1853 og udgivet i Historier.
Stilen bliver poetisk i beskrivelsen af poesiens virkning
I begyndelsen af eventyret er den sproglige stil relativt lav. Sproget har humor og varme, men det er ikke specielt højragende. Det ændrer sig i det øjeblik, hvor nissen kigger ind gennem studentens nøglehul og ser ham læse poesi:
Men, hvor der var lyst derinde! der stod ud af Bogen en klar Straale, der blev til en Stamme, til et mægtigt Træ, som løftede sig saa høit og bredte sine Grene vidt ud over Studenten. Hvert Blad var saa friskt og hver Blomst var et deiligt Pigehoved, nogle med Øine saa mørke og straalende, andre saa blaa og forunderlige klare. Hver Frugt var en skinnende Stjerne, og saa sang og klang det vidunderligt deiligt!
Den sproglige stil bliver højstemt og poetisk i beskrivelsen af det indtryk, som poesien gør på nissen. Poesiens virkning bliver beskrevet som et blomstrende træ, der er badet i et guddommeligt lys, fyldt med blomster i form som dejlige pigehoveder og omhyllet af en vidunderlig musik. Billedet viser poesien som sammensat af det guddommelige, det skønne, naturen og kærligheden.
Billedet minder meget om en religiøs åbenbaring, og det er da også sådan, at det føles for nissen. Den føler, at poesien giver den indblik i noget, som den ikke havde blik for før, da den kun var interesseret i tilværelsens praktiske sider.