Analyse af Kaj Munks prædiken nytårsdag 1944
- STX 3.g
- Dansk A
- Ingen givet
- 5
- 1786
Taleanalyse: Analyse af Kaj Munks prædiken nytårsdag 1944
Her får du hjælp til, hvordan du laver en analyse og vurdering af Kaj Munks prædiken i Vedersø Kirke nytårsdag 1944.
Vi viser dig, hvordan du redegør for talens vigtigste budskaber, og hvordan du analyserer Munks argumentation, sprog og brug af appelformer.
Endelig får du inspiration til, hvordan du kan vurdere talens vellykkethed.
Uddrag
Brug af ”jeg” og ”vi”
Munk henvender sig i en stor del af prædikenen til publikum i 1. person ental (”jeg”) og 1. person flertal (”vi”). På den måde kommer talen til at fremstå personlig og som et forsøg på at skabe et fællesskab med publikum, fordi han taler direkte til modtageren og bruger en inkluderende tone, fx:
”Jeg siger jer […]”.
”Vi er ikke, som de tror, et Alderdomsfolk, der er nødt til at lade sig byde alt og tvinge til alt”.
Skabelse af fjendebillede
Munk forsøger at skabe et fjendebillede af tyskerne ved at umenneskeliggøre dem. Det gør han fx ved at gøre tyskerne til uniformer (genstande) frem for mennesker:
”Det er Krigens haarde Vilkaar, at saa længe den varer, er det ikke mennesker, vi har at gøre med, men Uniformer. Naar vi ser en tysk Soldat i Danmark, maa vi sige: det er en Uniform – og huske, hvad den Uniform staar som Udtryk for”.
Formålet med dette er at understrege, at de to lande er i krig med hinanden, og at tyskerne derfor skal betragtes og behandles som fjenden.
Modsætninger mellem ”os” og ”dem”
Kaj Munk omtaler danskerne som ”os” og tyskerne som ”dem”. Disse formuleringer er med til at illustrere, at landene kæmper mod hinanden, og at der er et modsætningsforhold mellem de to parter:
”Vi ved, hvordan det er gaaet med os og disse Tyskere. De stiftede en Ikke-Angrebstraktat med os. Derefter kastede de sig over os med deres Kanoner, Tanks og Flyvemaskiner og gjorde os hjemløse hos os selv og retsløse under vor egen Regering”.
”[…] de har slaaet om sig med Mishandlinger og Fængslinger, og de har ladet Jødeforfølgelsernes Skændsel udfolde sig ogsaa i vor nordiske Stat […]”.
Gentager budskaber
Munk forsøger at påvirke menigheden ved at tale til deres kristne tro og tanken om at være en god dansker og kristen. Dette kommer bl.a. til udtryk ved hjælp af gentagelser:
”Men derfor bliver det aldrig kristen Gerning at hjælpe Tyskerne med at bygge Fæstningsværker mod Englænderne, for at vort eget Land saa længe som muligt kan holdes i Trældom og Underkuelse. Og det bliver ikke kristen Gerning for dyre Penge at sælge til Tyskerne de Æg og det Flæsk, som vor egne stakkels Arbejdsfolk i Byerne har saa haardt Brug for. Det bliver aldrig kristen Gerning at stille sig til Raadighed for Uretten, enten det saa sker af Fejghed, Griskhed eller tossegod Føjelighed”.
Han indleder altså tre sætninger på stort set samme måde for at understrege, at det er forkert at hjælpe tyskerne... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind